FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 9 —

stillende, navnlig i alle større Kommuner. Som Følge af de utilstrække­ lige Midler, De Fattiges Kasse havde at virke med, blev Princippet om Frivillighed ogsaa snart brudt, idet der ved forskellige Love henlagdes Bødebeløb til Kassen, og ved Kommunallovene af 1867 og 1868 bemyn­ digedes Kommunalbestyrelserne til at yde Tilskud til De Fattiges Kasse, Sogneraadene med Samtykke af Amtsraadet og Byraadene med Indenrigsministeriets Samtykke. Man fandt i Folketinget, der indsatte denne Bestemmelse, at det var »i Kommunernes velforstaaede Interesse at yde Hjælp i rette Tid til stræbsomme Familiefædre, der ved Sygdom eller Armod var kommen tilbage«, og at De Fattiges Kasse var vel- skikket hertil, naar den fik Tilskud af Kommunen. Ved disse Love blev Sagen bragt ind i et nyt Stadium, og de kommunale Tilskud kom efterhaanden til at udgøre den væsentligste Del af Kassens Indtægter. Der hævede sig dengang ikke faa Røster mod denne Bestemmelse, idet man gik ud fra, at naar man først be­ myndigede Kommunen til at udskrive Bidrag til De Fattiges Kasse, gav man derved Frivilligheden et Knæk. 1 Hovedsagen viste det sig dog at være en gavnlig Bestemmelse. Den gav Bestyrelsen for De Fattiges Kasse noget at bestille og skaffede i alt Fald nogle Midler til Veje. Og Paastanden om, at Kommunernes Bidrag vilde gøre det umuligt at tilvejebringe andre frivillige Bidrag, var i det hele ubeføjet, naar henses til den udstrakte private Velgørenhed, der fandt Sted ogsaa i Kommuner, hvor de omhandlede Kommunetilskud ydedes. Uagtet der saaledes var givet De Fattiges Kasse Anvisning paa at faa de fornødne Midler, førte den dog de fleste Steder en ret upaaagtet Tilværelse og formaaede ikke rigtigt at arbejde sig ind i Befolkningens Bevidsthed som en nyttig og gavnlig Institution. Dens Stilling var dog meget forskellig i de enkelte Kommuner, idet dens Betydning i saa høj Grad var afhængig af, hvorvidt der i Kommunerne fandtes Mænd, der interesserede sig for dens Virksomhed. Fængsels­ præsten, Pastor Vilhelm Munck, der under sin Gerning som Kateket ved Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn hørte til Foregangsmæn­ dene i Bestræbelserne for en Organisation af den private Velgørenhed her i Byen, meddeler saaledes i sine Optegnelser, at man, allerede før han i 1875 blev Sognepræst i Herlufsholm, her var kommen ind paa