SlægtenNyrop

34

Femte Slægtled.

kede godt. I B iskopens om fattende V isitats-Indberetning tra 1785 b liver P asto r Nyrops davæ rende Sogn Vallensbæk sat mellem de bedste; det hedd e r: »Her svarede de voxne med en udmæ rket Fæ rd ighed , Fu ldstænd ighed og Skionsomhed. Sko lebørnene viiste sig ligeledes til Fordeel. Sognepræsten Hr. Nyrop udv iser berømm elig Flid og haver T a len te r til al prædike«. Da Biskopen fem ten Aar efter, den 19. September 1800, visiterer i Glostrup, skriver han , at Sognepræsten, Provst Nyrop præd ikede opbyggeligt og ro rende , katekiserede godt og messede nogenledes. Fo rsaav id t er Alt godt, m en n a a r Biskopen endnu tilfo jer: »men hans Maal falder mig vanske­ ligt», er det et Sporgsmaal, hvorledes dette skal forstaas. Sigtes h e r til en Utydelighed i Udtalen stamm ende fra en maaske kun m om en tan Lidelse i Hals, Tæ nder eller Lignende, eller skulde det m on være hans norske Fødsel, der h e r gi or sig g jæ ldende? Givet er det, at han hele sit Liv talte Norsk. Sporgsmaalet kan dog ikke endelig besvares, det m aa staa hen, og vi gaa da over til at vise, at der va r et Om raade, paa hvilket Fo rho ldene i Glostrup abso lu t ikke vare lette, m en forinden skal det ko rt bero res, at Psalmesangen i G lostrup langtfra va r efter hans Ønske. F lere Gange skriver han i Dagbogen, at Psal- m erne bleve »maadeligt siungne«, og den eneste Gang, Udta­ lelsen lyder anderledes, er en Dag, da en Psalme blev sungen »ganske godt«. Hans musikalske Øre h a r ikke kunn e t torsone sig med den sikkert ret umelodiske Kirkesang. Det Om raade, paa hvilket han mødte særlige Vanskelig­ heder, va r Skoleforholdene, saaledes som det kan ses af to Optegnelser fra den 23. Jun i og 18. November 1794. Efter den første fand t h an den paagjæ ldende Dag i Skolen i Hves- singe kun ni B o rn : »Læreren, som jeg for sin Alder saa nø ­ dig vil sige Noget, sad b land t dem og sov, og hvad skulde da Bornene giore«. Og i Avedøre vare Fo rho ldene ikke bed re; han kom den nævnte Dag til Skolen he r, »men gik forgiæves og saare fortredlig tilbage. Gandrup [formentlig Skolelæreren] havde ej i Natt været hierne; ingen Born i Skolen; gik strax