292553188

Efter at Kloakforholdene paa Foreningens Grund ved Lyngbyvej var bragt i Orden, fuldførtes i 1906 de første 13 Huse paa denne Grund og ialt i Tiaaret: 1906— 1915 214 Huse til Beløb . ......................................, .....................Kr. 3,368,035.70 hvoraf Huse med 3 toværelsers Lejligheder gennemsnitlig kostede ca. Bh’. 13,255 Foreningen har saaledes til Dato opført ialt 1460 Huse til Beløb. . Kr. 13,352,079.38 9,430,565.24 saaledes at deres Gæld til Foreningen den 1. Juli 1915 andrager . . . Kr. 3,921,514.14 Kransen paa det 1000de Hus hejstes den 7. November 1893. At 2 Vær. Husene ved Lyngbyvej er væsentlig dyrere end de tidligere opførte hidrører fra, at Husene paa denne Grund har 3 Lejligheder (tidligere opførte Huse har kun 2 Lejligheder) og Nutidens Bekvemmeligheder, som f. Eks. W. C., elektrisk Lys m. m. Husene er saaledes beliggende: 32 Huse paa Amager, 12 Huse i Schønbergsgade, 45 Huse i Nyboder, 49 Huse ved Olufsvej og Øster Allé, 480 Huse ved Østerfarimagsgade, 235 Huse ved Vesterfælledvej, 393 Huse ved Strandvejen og 214 Huse ved Lyngbyvej, hvor yderligere 110— 120 Huse efterhaanden vil blive opført. Vilkaarene, paa hvilke Husene overlades Medlemmerne, er saa ^lempelige, at Erhverv- erne med den samlede aarlige Lejeindtægt omtrentlig, og i mange Tilfælde helt, kan dække de aarlige Renter, Afdrag og Skatter og paa denne Maade, kun med Tillæg af Vedlige­ holdelsesudgifterne, blive gældfri Ejere af deres Huse i Løbet af ca. 28 Aar. E t Eksempel fra Husene ved Lyngbyvej: Huset har kostet Foreningen og overdrages den vindende for . . •............... Kr. 13,600.00 der svares en aarlig Afgift til Foreningen (Renter, Afdrag og Skatter) af . . . Kr. 986.00 Lejeindtægten anslaas t i l ..................................... ................................................. - 930.00 Der bliver saaledes tilbage Kr. 56.00 for Ejeren personlig at udrede i ca. 28 Aar, altsaa med Renter og Renters Rente ca. 2800 Kr., foruden de 10 Aars Medlemsbidrag og Vedligeholdelsen. Der er saaledes knyttet en stor økonomisk Fordel til Overtagelsen af Husene, som tilmed i Aarenes Løb hidtil er steget betydeligt i Værdi; men ikke mindre betydende er det for Udviklingen af et sundt og lykkeligt Familieliv, at de for Erhververne og de øvrige Beboere byder lyse, luftige og frit beliggende Lejligheder, der i hygiejnisk Henseende staar højt over Beboelsesforholdene i mange. af de Ejendomme, som mindre bemidlede ellers er henviste til at bo i. Det skal her bemærkes, at der i Foreningens 1460 Huse bor ialt ca. 11,000 Mennesker, og at kun 11 Huse i de forløbne 50 Aar er taget tilbage af Foreningen for paany at bortloddes paa Grund af Besiddernes Misligholdelse af deres Forpligtelser. De indkøbte Grunde har et Areal af ca. 625,000 □ Al., altsaa omkring 45 Td. Land, og har tilsammen kostet ca. Kr. 1,628,000. Optagne Prioritetslaan m. m. i Foreningens Ejendomme andrager ca. Kr. 8,100,000. Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn og Dansk Arbejderbank har af Interesse for Virksomheden vist Byggeforeningen den største Imødekommenhed ved at yde de fleste af disse Laan, ligesom de paa anden Maade har vist Foreningen megen Velvilje. Foreningen ejer Reservefonds til et Beløb af ca. Kr. 460,000, heri indbefattet Hjælpefondet, stort ca. Kr. 56,000, af hvilket til Dato er ydet ca. Kr. 88,500 som Gave til Husbesidderes trængende Enker, hvorved disse har set sig i Stand til at beholde de af deres Mænd erhvervede Huse. Funktionærernes Alderdomsforsørgelseskasse ejer ca. Kr. 108,000. herpaa har Husejerne afdraget, dels ved de ordinære Indbetalinger, dels ved Indfrielse af deres Restgæld for at foretage Omprioritering . . . -

Made with FlippingBook HTML5