292553188

Æ

r

V. •

•

y

.

/

•• ' '

' - -

'

/

stiftet af Burmeister & Wains Arbejdere 20. November 1865,

kan den 20. November 1915 se tilbage paa 50 Aars Virksomhed. Foreningen henhører til de Genrejsningsarbejder, der iværksattes efter Krigen 1864. Daværende Kommunelæge F. F. Ulrik, der i Efteraaret 1864 maatte forlade Tønder, hvor han havde været Fysikus, fik som Distriktslæge paa Christianshavn rig Lejlighed til at se de uheldige og usunde Beboelsesforhold, som den store Arbejderbefolkning levede under. Opfyldt af en levende Trang til at raade Bod herpaa holdt Dr. Ulrik den 25. Oktober 1865 et Foredrag i Arbejderforeningen af 1860 over Emnet „Smaafolks Selvhjælp og Samarbejde i andre Landel\ hvori han særlig fremhævede de Goder, Flonels­ væverne i Rockdale, i det nordvestlige England, havde opnaaet ved deres Sammenslutning i Aaret 1844. En Henvendelse paa Christianshavns største Fabrik, Burmeister & Wains Skibs­ værfter, hvor Dr. Ulriks Udvikling af Tanken Hjælp til Selvhjælp ved at bygge Smaahuse til 1 å 2 Familier, der efterhaanden skulde overgaa til Selveje, fandt varm Til­ slutning Saavel hos Cheferne som hos Arbejderne, foranledigede Sammenkaldelsen af Fabrikens Arbejdere til et Møde i Frelserens Arbejdshus, Mandagen den 20. November 1865, hvor Foreningen, efter et klart og indtrængende Foredrag af Dr. Ulrik, stiftedes. Der indtegnede sig straks 265 Medlemmer, der kort efter steg til 400; men da Sagen blev noget misforstaaet — f. Eks. troede en Del Medlemmer, at naar de i nogen Tid havde betalt den ugentlige Mark, fik de et Hus i Foræring — meldte mange sig hurtigt ud igen. Mærkværdig nok blev Ideens Fader, Dr. Ulrik, ikke paa det konstituerende Møde valgt ind i Bestyrelsen; dette skete først paa en Generalforsamling den 29. Januar 1866, hvorefter Bestyrelsen den 21. Februar s. A. valgte*Jernstøber Hallin til Formand og Dr. Ulrik til Næstformand. Der kom nu Fart i Ledelsen, og trods de mange Vanskeligheder, der for et saadant nyt Foretagende taarnede sig op, skulde Dr. Ulrik nok vide at overvinde dem eller at finde andre fremkommelige Veje. En velkommen Støtte ydedes den nydannede Forening af Amagerbros betydeligste Mand, Fabrikejer, Etatsraad L. P. Holmblad, som af Interesse for Sagen skænkede en Grund i Nygade paa Amager, stor 18000 □ Al.,, mod at Foreningen købte en tilstødende Grund paa 1830 □ Al. til Anlæg af en Vej til Holmblads Ejendomme. Den skænkede Grunds Værdi blev efter Etatsraad Holmblads Ønske anvendt til Grundlæggelse af en Hjælpe- og Pensionskasse for Foreningens Medlemmer, den senere betegnede Hjælpefond, som specielt Enker efter Husbesiddere understøttes af. , Ved velvillig Imødekommenhed ydedes af Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn et Laan paa 20,000 Rd., og man kunde nu gaa i Gang med Opførelsen af de første 10 Huse, som Kransen blev hejst paa den 4. December 1866. . .

Som Kuriosum skal bemærkes, at den aarlige Løn til Bogholderen fastsattes i November s. A. til 50 Rd. aarlig, senere forandredes den til 4 Rd. for hvert nyt opført Hus. E t Bud lønnedes med 6 Rd. aarlig, som i 1868 sattes op til 16 Rd. 20 Rd. stilledes i Udsigt, naar Medlemsantallet var naaet til 500. Til Sammenligning kan anføres, at i Aaret 1915 vil Funktionærernes Gager m. m. andrage ca. Kr. 19,800. I Februar 1867 indtraadte den i vide Kredse højt ansete Grosserer Moses Melchior i Bestyrelsen. Den fælles varme Sympati og levende Interesse for de mindre bemidlede affødte et mangeaarigt, frugtbringende Samarbejde mellem Dr. Ulrik og Grosserer Melchior, som, støttet af den øvrige Bestyrelse, førte Foreningen frem til at blive en betydningsfuld Faktor blandt vore humane Institutioner. Ved Dr. Ulriks Tilbagetræden i 1887 fortsatte Grosserer Melchior som Næstformand og de sidste 11 Aar før sin Død, den 25. November 1912, som Formand med usvækket Interesse og en enestaaende Kærlighed til Foretagendet sit uegennyttige Arbejde i Foreningens Tjeneste. Medlemsantallet, som den 1. Januar 1867 kun var 222, voksede hurtigt; den 26. Juni 1880 var man naaet til 10,000 Medlemsandele, og Tilslutningen kulminerede den 1. Januar 1890, hvor Antallet var vokset til 16,372; en Højde, Bestyrelsen aldrig havde tænkt sig Muligheden af. Da hvert Medlem forpligtede sig til at indbetale 35 Øre om Ugen, bindende for 10 Aar, var denne Tilslutning af stor Betydning, idet Medlemmernes indbetalte Kapital i Forbindelse med de Laan, der kan optages i Husene, giver Foreningen Midler i Hænde til dens ivigtigste Opgave, at bygge sunde, velindrettede Smaahuse for Arbejdere og med dem ligestillede. Retten til Husene fordeles blandt Medlemmerne ved Lodtrækning. For de Medlemmer, der ikke vinder Retten til Husene, er Foreningen en god Sparekasse. Mange har ved at tegne flere Andele sammensparet en Kapital, som gennem fornuftig Anvendelse har dannet Grundlaget for en god Eksistens. Ved i Tide at tegne Andele for Børn erhverves en god Konfirmationshjælp; tillige virker Foreningen som Begravelseskasse, idet afdøde Medlemmers indbetalte Kontingent uden Afkortning udbetales til Arvingerne. A t det ikke er saa smaa Summer, der i Aarenes Løb, i Kontingent å 35 Øre om Ugen, er gaaet igennem Foreningens Kasse, vil ses af nedenstaaende Tal: Foreningen har saaledes ved sin tvungne Sparekasse bidraget ikke ganske uvæsentlig til at fremme Sparsommelighed, og Medlemmerne har givet et Eksempel paa, hvorledes man ved Sammenslutning kan erhverve sig den store Kapitals mægtige Hjælpekilder, saa­ ledes som det i det efterfølgende skal ses af Byggevirksomheden. I Foreningens Barndom, hvor Medlemsantallet og dermed Medlemsbidraget kun var ringe, gik det langsomt med Opførelsen af Huse, men den omfattede dog i Tiaaret: , 1866-1875 169 H. til Beløb Kr. 1,043,176.04, hvoraf 2 Vær. H. gennenis. kost. ca. Kr. 5,800 1876-1885 412 - - — - 3,096,680.54, — - - - — - - - 6,900 1886-1895 451 - - — - 3,692,601.15, — - - - — - - - 7,400 1896-1903 214 - - — - 2,151,585.95, — ^ - - — - - - 8,200 Medlemmerne har indbetalt'............... ........................... ca. Kr. 8,759,000" De har af deres Sparepenge faaet tilført Udbytte. . oa. - 2,685,000 Der er igen tilbagebetalt Medlemmerne, hovedsagelig efter Medlemstidens U d løb ..................................ca. - 9,670,000

iåtømåm:

^

i

^

;'- r

Efter at Kloakforholdene paa Foreningens Grund ved Lyngbyvej var bragt i Orden, fuldførtes i 1906 de første 13 Huse paa denne Grund og ialt i Tiaaret: 1906— 1915 214 Huse til Beløb . ......................................, .....................Kr. 3,368,035.70 hvoraf Huse med 3 toværelsers Lejligheder gennemsnitlig kostede ca. Bh’. 13,255 Foreningen har saaledes til Dato opført ialt 1460 Huse til Beløb. . Kr. 13,352,079.38 9,430,565.24 saaledes at deres Gæld til Foreningen den 1. Juli 1915 andrager . . . Kr. 3,921,514.14 Kransen paa det 1000de Hus hejstes den 7. November 1893. At 2 Vær. Husene ved Lyngbyvej er væsentlig dyrere end de tidligere opførte hidrører fra, at Husene paa denne Grund har 3 Lejligheder (tidligere opførte Huse har kun 2 Lejligheder) og Nutidens Bekvemmeligheder, som f. Eks. W. C., elektrisk Lys m. m. Husene er saaledes beliggende: 32 Huse paa Amager, 12 Huse i Schønbergsgade, 45 Huse i Nyboder, 49 Huse ved Olufsvej og Øster Allé, 480 Huse ved Østerfarimagsgade, 235 Huse ved Vesterfælledvej, 393 Huse ved Strandvejen og 214 Huse ved Lyngbyvej, hvor yderligere 110— 120 Huse efterhaanden vil blive opført. Vilkaarene, paa hvilke Husene overlades Medlemmerne, er saa ^lempelige, at Erhverv- erne med den samlede aarlige Lejeindtægt omtrentlig, og i mange Tilfælde helt, kan dække de aarlige Renter, Afdrag og Skatter og paa denne Maade, kun med Tillæg af Vedlige­ holdelsesudgifterne, blive gældfri Ejere af deres Huse i Løbet af ca. 28 Aar. E t Eksempel fra Husene ved Lyngbyvej: Huset har kostet Foreningen og overdrages den vindende for . . •............... Kr. 13,600.00 der svares en aarlig Afgift til Foreningen (Renter, Afdrag og Skatter) af . . . Kr. 986.00 Lejeindtægten anslaas t i l ..................................... ................................................. - 930.00 Der bliver saaledes tilbage Kr. 56.00 for Ejeren personlig at udrede i ca. 28 Aar, altsaa med Renter og Renters Rente ca. 2800 Kr., foruden de 10 Aars Medlemsbidrag og Vedligeholdelsen. Der er saaledes knyttet en stor økonomisk Fordel til Overtagelsen af Husene, som tilmed i Aarenes Løb hidtil er steget betydeligt i Værdi; men ikke mindre betydende er det for Udviklingen af et sundt og lykkeligt Familieliv, at de for Erhververne og de øvrige Beboere byder lyse, luftige og frit beliggende Lejligheder, der i hygiejnisk Henseende staar højt over Beboelsesforholdene i mange. af de Ejendomme, som mindre bemidlede ellers er henviste til at bo i. Det skal her bemærkes, at der i Foreningens 1460 Huse bor ialt ca. 11,000 Mennesker, og at kun 11 Huse i de forløbne 50 Aar er taget tilbage af Foreningen for paany at bortloddes paa Grund af Besiddernes Misligholdelse af deres Forpligtelser. De indkøbte Grunde har et Areal af ca. 625,000 □ Al., altsaa omkring 45 Td. Land, og har tilsammen kostet ca. Kr. 1,628,000. Optagne Prioritetslaan m. m. i Foreningens Ejendomme andrager ca. Kr. 8,100,000. Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn og Dansk Arbejderbank har af Interesse for Virksomheden vist Byggeforeningen den største Imødekommenhed ved at yde de fleste af disse Laan, ligesom de paa anden Maade har vist Foreningen megen Velvilje. Foreningen ejer Reservefonds til et Beløb af ca. Kr. 460,000, heri indbefattet Hjælpefondet, stort ca. Kr. 56,000, af hvilket til Dato er ydet ca. Kr. 88,500 som Gave til Husbesidderes trængende Enker, hvorved disse har set sig i Stand til at beholde de af deres Mænd erhvervede Huse. Funktionærernes Alderdomsforsørgelseskasse ejer ca. Kr. 108,000. herpaa har Husejerne afdraget, dels ved de ordinære Indbetalinger, dels ved Indfrielse af deres Restgæld for at foretage Omprioritering . . . -

■ Dødeligheden i Foreningens Huse var i Aarene 1878— 1881 gennemsnitlig 16,9 %o medens den samtidig i hele Hovedstaden i Reglen varierede mellem 23 og 26 %o. * i Foreningen i hele Hovedstaden

j 1890 var. den . .i3,6 °/o .. 21 %o - 1900 - - 11,4 % 0 17,7 % 0 1910 - - 12,5 %o 14,3%o - 1914 - 12,9 °/o 13,9°/o

Man vil lægge Mærke til den langt ringere Dødelighed i Foreningens Huse end i hele Hovedstaden, undtagen netop i de senere Aar. Sikkert skyldes dette i væsentlig Grad de gode hygiejniske Forhold i vore Huse, selv om andre Aarsager, f. Eks. at Husene i Reglen er overtaget af yngre, kan have været medvirkende. Mange af Husejerne er nu ældre og Dødeligheden blandt dem derfor større; da samtidig Beboelsesforholdene i hele Hovedstaden er saa langt bedre nu end tidligere, ligger formentlig heri den nærmeste For­ klaring paa, at Forskellen er ved at udlignes. Ved de Udstillinger, hvori Foreningen har deltaget, har den for Tegninger til Arbejder­ boliger udførte af Arkitekt F. Bøttger, med vedlagt Prospekt over Foreningens Virkemaade, erholdt følgende Præmier: „ . 1869 1. Klasses Medaille i Amsterdam, 1888 1. Klasses Medaille i København, 1897 Taksigelsesdiplom i Stockholm og 1900 Grand prix i Paris. Foreningens nuværende Arkitekt, Hr. Chr. Larsen, der har opført Husene paa Grunden ved Lyngbyvej, har for de hertil udførte Tegninger modtaget Kommunens Præmie, stor Kr. 1,000. Foreningen har Saavel i Indlandet som. i Udlandet været Forbilledet for mange lig­ nende Foretagender. Foreningens første Formand var Jernstøber hos Burmeister & Wain, N. Bentzen Hallin, som ved sin tidlige Død, 29. Januar 1870, efterfulgtes af Maskinmester i Marinen, senere Overværkfører hos B. & W., N. C. Jensen, der beklædte Stillingen til sin Død, Nytaars- nat 1901—02. Jernstøber Hallin, der under et fleraarigt Ophold i England havde gjort sig fortrolig med saadanne Foreningers store Betydning for Arbejderne, greb med Begærlighed Dr. Ulriks Plan og bidrog ved et ihærdigt personligt Arbejde og ved sin Anseelse væsentlig til dens Gennemførelse. Ligeledes har Overværkfører Jensen, der indtraadte i Bestyrelsen i 1866, i den lange Aarrække, han var knyttet til Foreningen, med Dygtighed og Interesse virket for dens humane Formaal. --------- -- — ........ . . . . . .. . Som alt fremhævet indtager Ideens Fader og Foreningens Stifter, fhv. Fysikus F. F. Ulrik og afdøde Grosserer Moses Melchior den mest fremskudte Plads blandt de Mænd, der har ofret Tid og Kræfter paa Foreningens Trivsel. Den smukke Tanke i Anledning af Jubilæet at rejse disse et Mindesmærke i et af Foreningens Kvarterer er derfor opstaaet hos en Kreds af Husejerne. En Indsamling har været sat i Gang, hvortil mange Medlemmer har sluttet sig, saaledes at Planen vil kunne realiseres i nær Fremtid. Nogen større Festlighed formener man under de nuværende Forhold ikke at burde .-• 1 • i afholde paa Jubilæumsdagen, men denne vil dog paa forskellig Maade blive mindet