KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

97

sto r som nu, vil det altid væ re svæ rt at faa Ar­ bejdere, d e r baade kan ofre T id og K ræ fte r nok p aa Fo ren ingsa rbe jde t. Og saa længe F o ren in ­ gens V irksomhed i saa høj Grad afhænger af, om d e r i Ø jeblikket er K ræ fter, d e r kan stille sig til Raadighed, vil vi vist vanskeligt kunne undgaa de stæ rke Svingnniger i Fo ren ingens Liv, som de fo rløbne Aar h a r fremv ist saa mange af. — Skal vi d e rfo r i F rem tiden have A rbej­ det til at gaa godt og solidt, ligger det næ r at tænke sig at faa m e re faste K ræ fte r kny tte t til Foren ingen . Det vilde saaledes sikke rt væ re af stor Betydning, om d e r v a r en Mand, som havde Ledelsen af Fo ren ingens daglige Liv som sin Opgave, og som virkelig kunde sæ tte noget ind p aa dette Arbejde. Men fo ruden Lønspørgs- m aalet m øde r jo h e r strak s den Vanskelighed: Hvor findes Manden? T h i en saadan Mand vil jo komme til at sæ tte sit P ræ g s tæ rk t p aa F o ren in ­ gen, og h an m aa d e rfo r have den rigtige For- staaelse af A rbejdet og tilstrækkelige E vne r til at fylde den P lads, h an faar. Th i fa a r m an ikke en Mand med disse Egenskaber, da kan h an maa- ske komme til at skade i Stedet fo r at gavne. — Jeg skal ikke h e r komme næ rm e re ind paa, hvo r­ dan et saad an t »Embede« skulde være, men kun pege p aa det, som noget, d e r sikkert vilde have Betydning fo r Foren ingen . Navnlig er det en Betingelse fo r at kunne give noget udad til, at d e r b liver kny ttet m ere kon ­ stan te K ræ fte r til Foren ingen . Man kunde maa- ske saa op re tte et K on to r i Fo ren ingen , d e r h ja lp