KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

98

K øbenhavnerne til Rette med at komme p aa H ø j­ skole. I Ø jeblikket e r d e r m aaske ikke saa stæ rk t Brug fo r et saad an t Kon tor, men det kan komme med Tiden. — Det ser unde rlig t ud, at n a a r m an i vo re Dage ta le r om grund tv igsk »Ungdomsarbejde« i Køben­ havn, at m an da aldrig eller meget sjæ lden t næv­ n e r Hø jsko lefo ren ingens Navn. G runden h e rtil er sikke rt den, at Fo ren ingen er fo r lidt kend t udadtil. Dette skyldes saa igen fo r en sto r Del P ladsmangel, idet vi jo ikke i Ø jeblikket kan slaa til Lyd fo r Fo ren ingen , men ogsaa fo r en sto r Del den Omstændighed, at vi som H ø jsko lerne helst tager imod dem, d e r selv finde r Vejen til Fo ren ingen . Jeg h a r h ø rt B ebrejdelser over, at vi ikke h a r taget S o lda te ra rbe jde t op i disse Aar i Lighed med f. Eks. Odense Højsko leforen ing , og at vi bagefter kunde faa at hø re af Folk, som nu e r Soldater, at d a de træ ng te til os, tænk te vi ikke p aa dem. Dertil kan svares, at vi — a tte r p aa Grund af P ladsm angel — ikke h a r kunne t op re tte et So ldaterh jem (og Fo ren ingens Belig­ genhed er i den Henseende jo ogsaa re t daarlig, idet K ase rne rne jo alle ligger i and re Bydele), men at So ldater altid h a r h a ft g ratis Adgang til vore Møder og vore Loka le r og altid h a r væ ret velkomne i Foren ingen . Det er ikke i H und red ­ vis, de r h a r beny ttet sig af dette, men d e r h a r dog stadig væ ret Soldater, som med Glæde h a r søgt Hø jskoleforeningen. — Men selv om Sol­ d a te ra rb e jd e t er en af de Opgaver, som F o r ­ eningen ikke d irek te kan tage op, saa er de r