KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

11

stort«, saaledes havde h an selv i 1863 fo rm u leret sin Opgave. Men h an s Sind v a r tungt, hans Livs­ betrag tn ing mørk , T ilvæ relsens V ilkaar fo r ham fortvivlede: »Hammerslag p a a H amm erslag ind­ til Livets sidste Dag. Ingen Morgenstraale sk in ­ ner, ingen H aabets Sol oprinder«. Det er »Bjerg­ mandens« Tale, men sigter aab enb a rt p aa den sandhedssøgende Menneskeheds Vilkaar. Ibsen ta le r om »at vi sejler med et Lig i Lasten«, om »Nødvendigheden a f Aandernes Revoltering«. J a i et særdeles m ø rk t Ø jeblik siger han : »Jeg læg­ ger med Lyst To rpedo und e r Arken«. U nder Paav irkn ing a f den ny Tids K rav greb Ibsen sine Em n e r ud af Hverdagslivet, og frem ­ fø rte fo r os Mænd og Kvinder, som de gik og stod ib land t os. Konsul Bern ik i »Samfundets Støtter«, Advokat Helm er i »Et Dukkehjem« er begge ansete, dannede Bedsteborgere, der pas­ ser deres Fo rre tn ing e r, be ta le r enhver sit og lever i lovligt Ægteskab. F an a tik e ren B rand og Bohemen P e r Gynt v a r begge uden fo r Sam fun­ det, de kom os ikke saaledes ind p aa Livet, vi mødte dem ikke hve r Dag p aa Gaden, vi var ikke p aa H a t med dem. Men P e rsone rne i Ib- sens nye Skuespil dem k jend te vi kun alt fo r godt, og d e rfo r greb Ibsen saa dyb t og ram te saa stæ rkt. In te t T ea te rstykke h a r nogensinde vak t et saadan t Røre i det k jøbenhavnske Fam ilie livsom »Et Dukkehjem«. Mændene stod selv i de bedre H jem afslørede som forfængelige Egoister. Ib- sens sofistiske og bestikkende Logik havde