KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

GAML E M I NDE R .

D e n ligger fo ran mig, den gam le Dagbog fra 40 Aar tilbage i Tiden, og jeg s tir re r p aa de gulnede Blade — p aa den blegede Skrift. Og frem m y ld re r de, alle M inderne fra Ung­ dommens Tid, fra dengang Hø jskoleforeningen og jeg selv v a r ung. Som lysende Skum toppe dukke r de op, sti­ ger og synker over T idens Flod, de gamle Min­ der. F o r hve rt et Blad, jeg vender, hv isker det: Kan Du huske, m indes Du det? Var Du ogsaa med dengang, og hvo r er nu den og de, som da va r unge og fulde af Haab? Jo jeg kan huske, og fo r det ind re Blik gli­ d e r de frem : Begivenheder og S ituationer, Fester og Møder med Tale og Sang. Mennesker, hvo raf adskillige endnu lever, men flere, der forlængst er gaaet bort. F o rhaabn inge r, de r opfyldtes, og F o rhaabn inge r, der brast.

Det v a r et re n t Tilfæ lde — hvis i det Flele taget noget er tilfæ ldigt — d e r b rag te mig i H ø jskoleforeningens Skød. Lige kommen til Kø