KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

24

benhavn som ung S tuden t havde jeg h id til in ­ gen egentlig Fo rb inde lse hav t med Kredse, hvo r­ f r a Fo ren ingen n a tu rlig t søgte sin Tilgang. Vel havde jeg af og til h ø rt noget om H ø jsko ler og Grundtvigianere, men det va r jo den sædvan­ lige m isvisende Omtale udefra, som dengang v a r saa alm indelig og m aaske ogsaa er det endnu , i al Fa ld tildels. Om de opb læste Højskoleelever, der, n a a r de kom hjem fra Skolen, ikke be­ stilte andet end synge om T h o r og Odin, om Valhal med Flæsk, Mjød og Bragesnak. J a og saa om de »glade Kristne«, som de saa ofte spo ttende kaldtes. Alt det kend te jeg og mere til. Jeg havde end ogsaa lad t mig fo rtæ lle fo r fu ld t Alvor af en paalidelig Mand, at Menighe­ den i Vartov kun havde én Melodi til alle sine Salmer, og det v a r den i de Dage kendte popu ­ læ re »Dumme Peter«. »Hvorfor er Du dog saa dum«. Jeg skal h e lle r ikke nægte, at det til at be­ gynde med kneb lidt med at komme i For- staaelse med alt det nye, d e r strømm ede én i Møde. Det v a r jo fremm ed Tale og ukend t T ankesæ t fo r saadan en ung P rov insstuden t, lige sluppen løs af den so rte Skole. Det v a r heller ikke saa sjæ ldent, at jeg lige­ frem reage rede og pro testerede, men d e r v a r sam tidig noget, d e r slog mig, v irkede betagende. Hvad det var, er ikke saa nem t at sige, men det va r vel næ rm est det at have Følelsen af at staa Ansigt til Ansigt med et P u st af F riskh ed og Oprindelighed, aandeligt F ris ind og Bevægelig