KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

30

med sin energiske og varm tfø lende H u stru med aabne Arme modtog saa at sige ligesaa mange Gæster, som det behagede at indfinde sig. S o fu s Høg sb ro , H a ra ld H o lm , B isp ind e Grund tv ig og mange flere. En lille, re t ubetydelig Episode fra disse Dage kan jeg ikke lade væ re med at fortæ lle, da jeg synes, at den ligesom h a r en Fo rb inde lse med noget, d e r fo regaa r i Nutiden. Det var engang i 1879, saadan en lun Som­ merdag hen imod Aften, at et m ind re Selskab vand rede ud fra F io lstræ de Nr. 17, over Lange­ bro , gik op p aa Ch ristianshavns Vold og til- sidst slog sig ned p aa Sk ræn ten ud mod Vold­ graven. Dengang eksisterede Gevær fab riken ikke og Islandsb rygge-Kvarteret ligesaa lidt, men Kalve­ bod strand laa lige overfor, stille og b lank , gyl- den farvet af den synkende Sol. B landt Deltagerne befand t sig: Mathilde Pe­ tersen , P. V. Jensen (Klint), Fa lken stje rne , Un­ dertegnede og vistnok et P a r S tykker til, som jeg ikke m ere husker. Der blev fo reslaaet at synge, og jeg stem te i med:

N atten er saa stille, Luften er saa klar.

Da Sangen v a r forbi, udb rød Jensen K lint: »Jamen det v a r jo kun den ren e Kling Klang,« hvo rtil jeg fo rnæ rm e t svarede: