KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

31

»Det skulde selvfølgelig have væ ret noget af Grundtvig. « Men saa hu sk e r jeg, at vi, medens Solen sank og der fra det fjæ rn e lød en K irkeklokkes Aftensang, alle som én istem te: K irkek lokke Ej til Hovedstæder. Og nu spø rge r jeg: Var det mon et Varsel om den Grundtvigs M indekirke, som nu synes at blive til V irkelighed? Det er jo paa Kalve­ bod Bastion, saa mange h a r ønsket at se K ir­ ken re jse sig, og det v a r netop dér, hvor vi hin Sommeraften saa Solnedgang over Kalvebod­ strand og lyttede til den fjæ rne K irkeklokke — med G rund tv igsk irkens vordende A rkitekt i vo r Midte. B j ø r n s t j e r n e B j ø r n s o n vilde tale i F o ren in ­ gen. Det vakte naturligv is F u ro re , og længe før Fo red rage t skulde beg 3 mde, var saa at sige hver P lads mellem Loft og Gulv optaget af T ilhørere. Ja ren t bogstaveligt, th i aldrig i m it Liv h a r jeg set en saadan Sammenstuvning af Mennesker. Borde, Bænke, Stole og alt andet, hvad udny ttes kunde, blev det. N a a r jeg siger, at P ladsen var optaget, m aa der im id le rtid hertil oplyses, at den ene Halvdel af Fo red ragssalen — hvis det Rum, der er Tale om, overhovedet kunde kal­ des en Sal — v a r fo rbeho ld t Fo redragsho lderen ganske alene og efter han s derom frem satte Be­ gæring. H an skulde nemlig, som han selv ud