KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

32

tryk te sig, have P lads til »at rø re sig baade hid og did.« H an kom og begyndte at tale, gaaende frem og tilbage over Gulvet, halv t hviskende, hensun- ken som i egne stille T anke r, slog saa Manken tilbage, det sto re g raanende H aa r, og hævede S temmen til et S to rm ve jr af L idenskab og Be­ gejstring. Som en b ru sende Fos strømm ede de frem , Ord og T anke r, T ank e r om, hvo rd an et Sam fund bu rd e væ re ind re tte t fo r at blive godt og sundt. Der skulde re fo rm e re s og re fo rm e res fra G runden af, men ikke pludseligt eller ved voldelige Revolutioner. Om formn ingen skulde komme inde fra , fra Folkets Selvopdragelse, saa- ledes at dette en skønne Dag, fø rend nogen egentlig vidste det, stod fu ld tud ru s te t og modnet til at modtage den eneste Sam fundsordn ing , som v a r ideel og alle Folkeslags Maal, nemlig R e p u ­ b lik k en . A tter sænkede Stemmen sig til en sagte Hvi­ sken — dog saa tydelig, at den hø rtes f ra hver en Krog baade i Salen og de tilstødende Rum — idet h an slu ttede med: »Republikken skal komme, ja den skal komme, saa stille, saa stille som et Brev med Posten.« Det va r nu dengang. Knap 25 Aar efter var B jø rnson som bekend t b land t dem, d e r satte den danske P rin s p aa Norges ledige Kongetrone. E jendomm ens P o rtn e r havde, skøn t ikke Med­ lem, faae t Lov til at overvæ re Fo red raget, men h an v a r meget u tilfreds med B jø rnson og udtalte,