KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

35

foren ingens Skæbne, h an som form ede dens Liv, førte Skibet gennem S torme og farlige Skær, ho ld t F an en hø jt, n a a r Modet svigtede hos an ­ dre, blev ved med at arbejde og blev aldrig træ t, indtil Komm andostaven efter de mange og lange Aars Kampe fald t ud af hans H aand ved det Skel, som Døden sætter. Enhve r ved hvem jeg mener. Det er: H A R A L D HOLM . Jeg hu sk e r det, som v a r det igaar, den første Gang, jeg saa ham . H an kom farende ind ad Døren som en Raket. Ung, spænstig, ivrigt ta ­ lende saa med den og saa med den. Om P lan e r og Foretagender. Om det, d e r skulde gøres og udrettes, baade med Dit og Dat, alt som Øjnene gnistrede, og han s glade, friske L a tte r lød. Saa et Slag om k ring i Lokalerne, et Ord h e r og et Nik der. Ud igen og ned ad T rappe rne , pilende henad Gaden, med den hø je H a t kækt tilbage­ kastet og K appen flagrende i den susende Fa rt. Der v a r noget af et Aprilsvejr over H a ra ld Holm. J a ikke saa lidt endda. Noget af Fo r- aarstidens gæ rende Uro, dens friske Brise over Land og Sø og saa dens lysende varme Sol, n a a r Skyer spredes og S tormen gaar til Ro. — Københavner v a r han og af det reneste Vand. F r a Fødselen fo rlene t med Hovedstadsbarnets bedste Egenskaber. Det mun tre, lyse Sind, Spæn- stigheden og Livsglæden. Dertil Udveen, den dybe Længsel b o rt fra S tenørkenen og ud