KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

37

det v a r til T ide r ligesom d e r hvilede en ond Skæbne over Københavns Højskoleforening. En haab løs Mangel p aa Støtte og In teresse fra Kredse, som m an kunde have ventet vilde hjælpe. Ingen T ilslu tn ing , kølig Afvisning, Skepsis og Vrangvillie baade h e r og der. Og saa de stadige økonom iske Vanskeligheder. Ko rt sagt en Op­ hobn ing af alle mulige Børnesygdomme, som truede med at ødelægge Foren ingens unge Liv. Det v a r da ham frem fo r alle andre, de r m aatte bæ re Dagens Møje og Slid, skaffe F o re ­ d ragsho ldere, Medlemmer og Penge, selv tale og underho lde , n a a r ingen anden vilde, og saa sam ­ tidig bevare H um ø re t og Sindsligevægten, n a a r Stemningen i det Hele taget gled ned und e r Nul­ punktet. H an kunde det, fo rd i h an aldrig slap T roen og H aabet og trod s Modgangen beho ld t det lyse Sind. Rimeligt er det dog, at d e r h a r været Øje­ blikke i han s Liv, hvo r det kneb med at holde H um ø ret oppe, kneb stærkt. Heldigvis havde han d a én ved sin Side, som aldrig svigtede ham, men blev ham en fo rstaaende Støtte, som hun var det i al han s Gærning, og hun tog sin rige­ lige P a r t af de m ø rke T iders Tryk . Det var hans H u stru Gudrun H o lm . De to Menneskers fælles store Arbejde blev nu ikke altid tilstrækkelig værdsat, og ofte blev de Genstand fo r en u retfæ rd ig K ritik, som til T ider ikke und saa sig fo r næ sten at give dem Skylden fo r den Modbør, Fo ren ingen saa tidt