KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

40

at se, inden Holm b liver en meget gammel Mand. — N aa r jeg ser ham saadan fa rte af Sted, kom ­ m e r jeg al Tid til at tænke p aa en To rpedo . Nu h a r jeg ganske vist aldrig set en To rpedo , h aab e r h e lle r aldrig at komme i næ rm e re Berøring med saadan et Uhyre, men jeg h a r alligevel m it eget Billede af den. En lille, sort, trind , bu ttet, la r ­ mende T ingest med Maven fuld af Dynam it, susende gjennem Vandet, ind til den støder p aa F o rh ind ring e r, som da knuses i tusinde Stykker. Holm h a r i de fo rløbne 10 Aar væ ret H ø j­ sko leforen ingens To rpedo , h an h a r væ ret det Sprængstof, hvo rm ed vi h a r fjæ rn e t saa mange af de F o rh ind ring e r, som h a r ta a rn e t sig op p aa vo r Vej. H an h a r kunne t det, fo rd i han h a r h a ft det, som en To rpedo al T id m aa have, D ynam it i Maven. Af egen E rfa rin g ved jeg, hvad Fø lger det h a r, n a a r m an sp iller To rpedo uden den fo rnødne Dynam it. Saaledes skulde jeg fo r et P a r Aar siden i en ko rt Tid skaffe F o re ­ d rag sho lde re til Fo ren ingen og stævnede i den Anledning mod ikke m ind re end 20 Mennesker. De 19 v a r overorden tlig elskværdige, men de kunde desvæ rre ikke, de vilde saa gærne, fo r Ø jeblikket va r de saa optagne. Hvis det derim od skulde væ re en Gang til næste F o r a a r eller Ef- te ra a r, skulde det væ re dem en Fornø jelse. — Jeg manglede nemlig Dynam itten . Min Smule Fæ ngk rud t futtede nok, men eksp loderede ikke Fo rh ind ring e rn e . — Holm h a r D ynam it i sig, naturligv is ikke i bogstavelig Fo rstand , th i det er til han s sejge Energi, jeg sigter, hans V irkelyst