KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

41

og Ævne til at gaa lige løs p aa Sagen. Med disse Egenskabe r h a r h an kunne t bæ re de forløbne 10 Aars sto re Arbejde i Fo ren ingens Tjeneste. Holm h a r væ ret m ere endnu ; han h a r sta­ dig væ ret Fo ren ingens yngste Medlem, n a tu rlig ­ vis ikke af Aar, men af Sind. H ø r en Gang p aa han s L atter. Den komm er a llerinde rst fra, f ra H jæ rte t, ja længere endnu, helt inde fra Rygmarven, og en saadan Latter, sund og frisk som den er, fo rfe jle r aldrig sin Virkning, den g aa r til H jæ rte t igjen. Vi, de r mere end Holm e r Børn af vor Tid, kan ikke saadan le; th i al den m ode rne Sorthed, vi h a r læst og levet os til, fo rbyd e r det. N aa r en Gang imellem N a tu ren g a a r over Optugtelsen, og vi faa r Lyst til at le rigtig ud, saa komm er det straks op i os: Nej lad være, det er dum t, det er latterligt, altfo r la tterlig t at le, og vi standser paa Halv­ vejen med nogle smaa, hæse Knyst, d e r lyde r alt andet end godt. — Sund og frisk som Holms L a tte r er, frem træ d e r hele hans Væsen, hele hans Væren ib land t os. N aa r de sidste Aars mørke T id e r ogsaa h a r kastet deres Skygge ind i vo rt Liv, og der af og til h a r været Graavejrs- stemning over os, saa vil vi lægge Mærke til alle de mange Solglimt, som Holms ungdomme­ lige H um ø r h a r b ru d t G raavejrsstemningen med. Endnu et: Holm h a r væ ret Bindeledet mel­ lem Fo ren ingen og K jøbenhavn, mellem det provinsielle og det kjøbenhavnske. H an h a r g jort det muligt, at Hø jskoleforeningen virkelig er bleven »Kjøbenhavns Højskoleforening« De fle