KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

43

den alligevel n åe t adskilligt, som den h a r grund til at glæde sig over. Vilde m an spørge taleren , hvad h an i sin tid havde villet med Højskole­ foreningen , kunde h an om tren t svare som Kold, da m an spu rg te ham , hvad h an vilde med sin højskole. Kold svarede: Da jeg v a r 20 år, læ rte jeg at elske m in Gud og m it folk. Det var det, jeg gæ rne vilde læ re andre.«. Og på samme måde kunde Holm sige: Da jeg var omkring de 20 år, blev jeg grebet af det kirkelige liv, de r rø rte sig i Vartov frie menighed, og det folke­ lige liv, som havde sine b ræ ndpunk te r p å landet i hø jsko le rne og i København i »Danske sam­ fund«. Det kirkelige liv b lom strede videre i Var­ tov, i Valgmenigheden og de and re grundtvigske men igheder i København. Men det folkelige liv i »Danske samfund« sygnede hen, da den stærke politiske kam p delte folket i to kæmpende lejre og tilslø rede det, d e r bu rd e være fælles fo r alle danske. D e rfo r prøvede vi i Højskoleforeningen at holde ilden fra »Danske samfund« vedlige, at bevare det folkelige liv, den folkelige sang og den folkelige oplysning, til d e r op r and t bedre dage fo r den. Da ta le ren kom hjem fra sit fø r­ ste besøg p å vore hø jsko ler, samlede alle hans ind tryk sig i en d røm , hvo r h an hø rte de danske digteres sange tone fo r sit øre, så det trav le men­ neskeliv udfo lde sig både herh jemm e og i de fremmede lande, men navnlig også fand t sin plads p å den vældige myretue, som menneske­ slægten er i fæ rd med at opføre. I overens­ stemmelse derm ed havde h an ledet Højsko lefor