KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

46

v a r selve den o rig inale Komedie saa sindssvag, at Revolten vist heller ikke virkede fo rs ty rrend e fo r Pub likum i kendelig Grad. Ved samme Lejlighed v a r d e r næ r in d tro f­ fen en anden Kalam itet. Ved Stykkets Begyn­ delse sku lde m an bag Scenen h ø re en 'H a rm on ika ud fø re Melodien »En Sømands B rud h a r Bølgen kær«, og den engagerede M usikd irek tør havde lovet at sende en Mand, d e r kunde k la re denne musikalske P ræ sta tion . Manden mødte ogsaa, 5 M inu tter fø r Tæ ppe t skulde gaa op, rned In s tru ­ mentet. P a a Fo respørgsel, om h an nu kunde spille Melodien, erk læ rede han , at h an ald rig fø r havde ha ft en H a rm on ik a i sin H aand , »men det er vel noget, m an kan lære,« tilføjede h an beroligende. Heldigvis v a r d e r im id le rtid en tilfældig T il­ stedevæ rende, som magtede det vanskelige In ­ s trum en t og saaledes i sidste Øjeblik reddede Si­ tuationen . T rod s sin beskedne yd re F rem træ d en og p aa flere M aader noget iso lerede Stilling blev Køben­ havns Hø jsko lefo ren ing dog et aandelig t B ræ nd ­ p unk t i Hovedstadens Liv, en stille Magt, d e r h a r hav t sin Betydning ikke b lo t som H jem ­ sted fo r Mænd og Kvinder, der kom fra g rund t­ vigske Kredse, men tillige som et godt T ilflugts­ sted fo r mange and re , d e r følte sig h jem løse i