KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

53

»Drik kun, d rik kun, F lasken h a r ingen Bund«. (»Ingen Mund« vilde m aaske have lydt mere ko rrek t.) — Ude i Kulissen stod Sm inkøren og lyttede til den unge Mands Sange og sagde med Kenderm ine: »Han er flink, h an er flink!« Og han viste sig jo senere at være re t flink baade paa de danske og de evropæ iske Scener, men sine første d ram a tiske L au rbæ r i København vand t h an uden Tvivl h in Aften i Københavns Højskoleforening. Ved Fæ llessp isn ingen ta lte H a ra ld H o lm for Skuesp illerne og sammenlignede Foren ingen med en af de »Omnibusser«, som F røkenen i »Abe­ katten« v a r saa bange for, og udb rag te et Leve for alle dem, d e r denne Aften havde b idraget til at fylde denne »store, uanstændige Kasse«. — A nna Bang , d e r havde spillet den kalkunske F røken , udb rag te et Leve fo r Holm som Omni­ bussens faste »Konduktør«. Nu gik d e r over et Aar, inden m an igen bød paa »Komedie med Rundtenom« i W ittmacks Lo­ kale, nem lig d. 1. F eb ru a r 1889, og jeg var den Gang ikke b lo t p aa Scenen, men ogsaa Medlem af Festkom itéen, om hvilken Holm skriver: »De løste deres Opgave p aa en Maade, der vil bæ re deres Navne til de seneste Slægter. I Følelsen af Højsko leforen ingens bæ rende K raft, vilde Kom itéen gøre noget »stort«. Den søgte først at sæ tte H o strup s »Eventyr p aa Fodrejsen« i Scene og de re fte r Heibergs »De uadskillelige«. Det lykkedes ikke; men Komitéen gav ikke tabt. Den gennempløjede hele den danske og norske