KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

55

ningerne, hvis svulmende Tragediespil nylig- havde vak t Begejstring i København, og hvis ru l­ lende »Rache und Liebe und Raserei« endnu genlød i m it Øre. — Mit bedste Smykke var en prag tfu ld , hvid S trudsfjer, som F ru Holm havde laan t mig til m in Baret. (Samme F je r fik des­ væ rre sit »Knæk« nogle Aar efter, da jeg atter laan te den som »H jerterknægt«.) — Men lige fo r­ inden, jeg skulde ind og vilde lægge Guitaren fra mig, fald t denne ned og knustes og maatte ynkeligt samm enb indes med Sejlgarn, et Uheld, der satte mig i den fo rnødne tragiske Stemning. Olga F r e d e r i k s en stod mig trolig bi som den skønne, smægtende Gelsomina, og H e ro ld stod ude i Kulissen og akkompagnerede mig til »Livet er altid skønt«. Holm skriver, at E lsk e rp a rre t spillede i den re tte store, trag iske Stil, og at So fu s Madsen Mygda l spillede G rosserer Haber- bu tte r med »rystende Værdighed«. — Publikum fo rho ld t sig ro lig t modtagende unde r de første svulstige Scener, men da Fæ stem and Munke be­ gyndte at raab e nede fra T ilskuerp ladsen , og Bestyrelsesmedlem And e r s H e lm e r med bistre Miner skred ind, opstod de r almindelig Tumult. Man re jste sig og vendte Ryggen mod Scenen, skubbede med Stolene, lo og skreg imellem h in ­ anden, og et P a r H e rre r tra k af med Munke hen mod Døren, men d a saa Vaskerkonen, Ma­ dam Smeld, oppe fra Galleriet begyndte at kagle om den jj^dske Student, Hundehvalpen og »den lille«, vidste m an hverken ud eller ind, om det va r Spøg eller Alvor. — Enkelte, der havde lagt