KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

59

vi ikke det P rinc ip , som en berøm t Oplæser af Wessels Sørgespil nu bruger, at k a rrik e re Kar- rik a tu re rn e , men spillede fortrinsv is i det, Mette kalder »den hø je Stil«, med fuld Pathos, af­ b rud t af momentvise Fald fra K o thu rnen til Sokken. — Vi spiste med T ræ skee r af den Skaal gule Æ rte r, F ru H o lm havde kogt til os, og stak os med et b lank t Skoho rn p aa forskriftsmæssig Maade. P aa Væggen i Baggrunden af Scenen var op­ hængt et Maleri af Simesen, forestillende et gen­ nem bo re t H je rte med en høj, m u ret Skorsten, gennem hv ilken Røg og Luer slog ud. Holm sk river: »Skuespillernes Lune og frem fo r alt de kostelige A rier, der til Dels blev sungne paa de oprindelige, hø jst kuriøse, men smukke Melodier (af Scalab rin i) satte Pub likum i den rette Stemning. L a tte r og Bifald fulgte Spillet helt igennem og ku lm inerede i Slutningsscenen, da sam tlige agerende efter at have sty rket sig af Skaalen med de gule Æ rte r stikker sig og dør. Da Tæppe t und e r Bifaldssalver gik op igen, rejste de døde sig halv t op og nikkede gemytligt til Tilskuerne.« »Kærlighed uden Strømper« fik et lille privat E ftersp il, de r passende kunde kaldes »Kærlig­ hed uden Buxer«, th i da Kostumerne Dagen efter skulde afleveres, manglede Skrædderens Buxer og va r trods megen Søgen ikke til at finde. Eh renp re is vilde da, ihukommende Replikken »Søg med Alvorlighed« aabne den berøm te Kiste, men Mette fo rbød ham streng t at rø re ved den,