KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

4

S tor Opsigt vakte d e rfo r det mægtige Følge, d a det langsom t skred gjennem Byens Gader. »Saa mange bløde H atte liavde aldrig væ ret sam ­ let p aa et Sted«, hed det Dagen efter i en Avis. Men da Toget naaede Vartov Kirke, standsede det, og medens O rgeltonerne lød fo r aabne Døre, brød Salmen: »Krist stod op af Døde«, frem fra Tu sinde r af H je rte r med en K ra ft og Enhed , de r g jorde et mægtigt In d try k og skab te F o r ­ nemmelsen af, at h e r var en Magt, d e r m aatte tages Hensyn til. — En ta lrig Skare fulgte med til Kjøge. Ved Graven blev H o strup s Sang; »Kimer I K lokker! Nys sluktes enS o l over Mulde«, sunget, og b land t mange and re talte B jø rn stje rn e B jørnson . H an b rag te en H ilsen fra dem i de tusinde H jem og fra dem, de r lever det sto re Liv med og ta le r til Alle. En T ak f ra dem for, hvad de af G rund t­ vig h a r faae t fo r deres G ern ing !« »Det m ener jeg derfor,« sagde han , »at medens der ved and re Grave lyses F red , bø r der lyses Kamp over denne. Kamp fo r det, vi elsker, — og elsker ved ham!« Der va r U ro i Tiden, Uro i Menneskenes Sind, U ro i N aturen . En S torm flod af uk jend t Voldsomhed hærgede det E fte r aa r sto re Dele af D anm ark . I B jørnsons modtagelige Sind gjærede det. Til Grundtvigs Æ re skrev h an i de Dage sil mærkelige Kvad: »Ligesom Vølven i Nordfo lkets Gry steg over Sagnenes Vande«, hvo r det hed ­ der: »Synerne tog ham , — fo r mægtige H aand H je rte rnes Strængeleg bæved, — Fo lkene rejste