KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

84

eningens Mure i Alvor som i Gammen, og disse U d talelser viser bedst, at H ø jsko leforen ingen h a r g jo rt Ret, n a a r den h a r sat sig som sin Op­ gave ikke fø rst og fremm est at sørge fo r sine Medlemmers kristelige Udvikling, men navnlig for, at den ren t menneskelige Side af Livet kan udfolde sig rig t — idet den ikke udelukkende sø rger fo r gennem F o red rag at give det religiøse Liv Næring, og at b ringe sine Medlemmer i F o r ­ b indelse med K unsten og H istorien , men ogsaa giver gode V ilkaar for, at dens Medlemmer kan faa deres F o rnø je lse r u nd e r gode Fo rho ld . Og ligeledes v iser dette M indeskrift, hvo r s to r Be­ tydn ing det h a r, at d e r i H ø jsko lefo ren ingen mø­ des Fo lk af alle Aldre og L ivsstillinger og af begge Køn. Mangen en tilbageholden ung Mand eller Kvinde h a r h e r læ rt at bevæge sig frie re og livligere b land t and re Mennesker, og mangen én, som m aaske h a r ha ft et lid t fo r frem træ ­ dende Væsen, h a r h e r faae t K an te rne slebet af sig og h a r læ rt at resp ek te re and res Meninger. Livet h a r pu lse re t k ra ftig t i LIøj sko le fo ren in ­ gen, og tit h a r Bølgerne gaaet højt. Mangen Dyst er udkæm pe t mellem forskellige Anskuelser, men gennem alt dette h a r de Mennesker, som h a r o J levet med deri, modtaget en rig Udvikling, som sikke rt er komm et dem tilgode i deres senere Livsstillinger. S tridsspø rgsm aalene h a r gennem Aarene væsentlig væ ret de samme som nu. En og anden h a r fundet, at d e r v a r fo r megen Ly­ stighed inden fo r Fo ren ingen , og and re maaske, at der v a r fo r lidt. Nogle h a r ønsket at faa det