KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

85

kristelige stæ rk e re frem , og and re h a r ho ldt paa, at det kun v a r en Del af V irksomheden. Men gennem alle S trid ighederne h a r Fo ren ingen stadig ho ld t fast ved det, den blev stiftet for: at danne et rig t og lyst H jem fo r Højskolesagens Venner i København , og sam tidig sørge for, at det, d e r blev sat i Gang p aa Højskolen, ikke se­ nere gik i staa. Det ren t h jem lig e i Fo ren ingen v a r selvfølge­ lig stæ rk e re i de Aar, hvo r den ikke v a r saa sto r som nu, og hvo r den havde sin ypperlige Vært og Væ rtinde i H a ra ld H o lm og han s H u ­ stru. Næsten ikke en af de gamle Medlemmer kan ta le om deres M inder f ra H ø jsko lefo ren in ­ gen uden stadig at fremhæve, hvad H a ra ld H o lm var fo r den og fo r dem personlig. Og vi unge, som ikke h a r k end t H o lm , kan gennem disse Ud­ ta lelser se, hvo r sto r og rig en Person lighed han h a r været, og hvo r meget ogsaa vi, gennem vor Taknem lighed mod Hø jskoleforeningen, skylder denne Mand, som jo v a r den, d e r bevirkede, at H ø jsko leforen ingen blev det, den er, og ikke b lot en S tuden terfo ren ing . Alle Mennesker er Stu­ den ter, sagde H o lm , og vi kan alle læ re af h in ­ anden, — d e rfo r m aa vi have vide Rammer for vor Foren ing . Og d e rfo r h a r vi det nu saadan , at i Hø jsko lefo ren ingen kan hvem somhelst op­ tages, hvad enten h an er Minister eller A rbejds­ mand. Ja, endogsaa Kvinder kan blive Medlem­ mer. Det tænk te ingen p aa i Begyndelsen, men det varede ganske vist ikke saa længe, før de kom med. Og nu kunde vi jo næppe tænke os