KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

6

ister, mellem Aser og Jæ tte r, som m an den Gang yndede at ud trykk e sig, fald t mange fo r B rystet; men re n t galt blev det, efter at Venstre i 1873 havde nægtet F inanslovens Fremme, Da b rød de r en Krig ud, som aldrig fik Ende, saalænge de Gamle v a r i Live, m an kæmpede fo rb itre t mod h inand en om Politik, om Skole og Kirke, ja endog om, hvad Grundtvig vilde have ment, hvis h an havde levet. Det v a r dog ikke alene b land t Grundtvig­ ianerne, d e r v a r U ro og Kamp. T red se rn e havde væ ret Nederlagenes Tid. Med Slaget ved Sedan v a r de r g jo rt Ende p aa alle F o rh aabn ing e r om G jengjældelse og Oprejsning. Den anden Men­ neskealder af det n ittende A arliund rede v a r lø­ ben ud. Dens Mænd v a r gam le eller døde. De Ideer, de havde levet paa, v a r falmede, deres Po litik havde lidt Skibbrud. Tysk land v a r b le­ vet sam let til et mægtigt Rige. F ran k rig va r ydmyget og svækket ved ind re Splid. Kommune­ opstanden i P a ris havde re js t de store, sociale Spørgsmaal, og rad ik a le Ideer tænd te S indene i Brand. Den 21. Ju li 1871 udkom fø rste N umm e r af »Socialisten« und e r Ansvar af H. Brix, men be­ sjæ let og ledet af Postassisten t, L ieu tnan t Louis Pio, der havde tilegnet sig den rad ik a le Socialis­ mes Verdensbetragtning. Med s to r Energ i og ag itato risk Evne kald te h an Masserne til Kamp fo r en P lads i Solen. Det vakte en uhy re F o r ­ skrækkelse, og alle »gode« K ræ fte r blev mob ili­ serede fo r at knuse denne Bevægelse i Fødslen.