KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

91

»at hvo r d e r leves mest, de r lyder Sange flest, for Liv og Sang de tvende h ø re r sammen.« Disse L ø rdaga ftene r er tit blevet kritiserede, fordi de byde r p a a fo r lidt. Men Meningen med dem er ikke at byde p aa U nderho ldn ing , men at a rbe jde Medlemmerne samm en og give dem Lejlighed til Livsudfoldelse u nd e r sunde og frie Fo rm er. T h i det er jo ikke nok altid at hø re paa Fo red rag . Man skal ogsaa und e rtid en have Lov til selv at give ud og til at udveksle sine T ank e r med and re. Og selv om det ikke altid er Dybsind igheder og alvorlige Ord, d e r bliver sagt, saa kan d e r dog ogsaa gennem Sam taler vindes Værdier. Og fo r mange af dem, der el­ lers m aa a rbe jde med H jæ raen , kan det lige­ frem væ re nødvendigt at p assia re med andre, og de kan derigennem finde Hvile og vinde ny Energi. — Det h a r vist sig, at Lø rdaga ftenerne brag te Liv med sig p aa mange and re Om raader. De daglige Lokaler søges nu stadig af mange Medlemmer, og nogle h ø re r ligefrem til i F o r ­ eningen. Kommer m an om Form iddagen , ser man de ivrige Avislæsere, og om Efterm iddagen er det S tuden te r og Landbohø jsko lestuderende, der læser Lek tier de roppe, og om Aftenen kom ­ mer mange Medlemmer og ta le r sammen og læser de frem lag te Bøger og T id ssk rifte r og un ­ d e rho lde r sig med Skakspil og lignende. Det er en Fo rnø je lse at se den Læselyst, der er b land t Medlemmerne, og en endnu stø rre Fo rnø jelse er det at se, hvad Fo ren ingen kan gøre fo r at tilfredsstille den. E t mægtigt P lus i