KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

94

F rem tidsm u ligheder vil i høj Grad afhænge af, 0111 den kan faa m ere P lads til Udfoldelse. Skønt der ikke b liver ag iteret det m indste udad til, og skøn t vi næ sten ald rig tø r bekendtgøre, hvad d e r fo regaa r om Lørdagen , s trømm e r d e r stadig nye Medlemmer til, og Loka le rne bliver tit gan ­ ske utilladelig t overfyldte. Og vilde H ø jsko lefo r­ eningen gøre Verden lid t m e re opmæ rksom paa, at den eksisterede, vilde T ilslu tn ingen sikkert blive endnu stø rre. Spørger man, hvad G runden h e rtil kan være, vil nogle vel mene, at det er de vanskelige Belysnings- og B rændselsfo rho ld og de m ø rke T ider, d e r tv inger Fo lk til al søge til F o ren ing sloka le r og til Samvær med h inanden . Og det kan vel ikke nægtes, at dette ogsaa sp il­ ler en Bolle, navn lig fo r de daglige Lokalers stæ rke Benyttelse; men langt sn a re re tr o r jeg, at Aarsagen er den, at H ø jsko letanken fak tisk er ved at vinde m e re Udbredelse i København. Man mæ rk e r det p a a mange Maader. Allevegne tales de r om Fløj skolen. P ressen in te re sse re r sig fo r Tanken , og selv i »Politiken« h a r de r væ ret fø rt D iskussioner om Højskolen, og nu und e r Krigen h a r m an jo set det Særsyn, at Kommunen reso lu t h a r op re tte t en Hø jsko le fo r arbejdsløse. B o ru p s H ø js k o le h a r vundet sig en solid P lads i Hovedstaden og h a r god Fo rb inde lse med Ar­ bejderkredse, og den h a r ald rig ha ft saa mange E lever som i Aar. Hø jsko leforen ingens næ rm e ­ ste Nabo, F rk . A n n a Bo je , sam ler Aar efter Aar unge P iger p aa sin Højskole, og den g lim rende Idé, som Højsko leforen ingens tid ligere F o rm and ,