KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

95

F ab rik an t H . P. Jen sen , h a r faae t: at a rran g e re 8 -Dages Møder fo r K øbenhavnere p a a forskellige Hø jsko ler, h a r jo vundet god T ilslu tn ing , og h a r b id rage t s tæ rk t til at forøge K øbenhavnernes In teresse fo r Hø jskolesagen og derm ed ogsaa for Hø jsko leforen ingen . D e rfo r h a r vi sikkert den sto re Tilgang, og m an kan d a ogsaa tydeligt mærke, at d e r i den sidste T id er kommet mange K øbenhavnere i Fo ren ingen . Alt dette er jo kun glædeligt, men det stiller H ø jsko lefo ren ingen nye Opgaver, som gør, at dens Arbejde i F rem tiden m aa tage m e re Sigte p a a at v irke udad til i Byen for at h jæ lpe til med at faa Hø jsko len ind fø rt p aa den re tte Maade. I de fo rløbne Aar h a r Hø jsko lefo ren ingen sæ rlig t lagt Vægt p a a det fø rste P u n k t i dens F o rm aa lsp a rag ra f, nem lig dette at skabe et T il­ holdssted, et H jem , h e r i Byen fo r de Menne­ sker, d e r fø ler sig kny ttede samm en ved deres fælles Kæ rlighed til Højskolen. Og ogsaa i F rem ­ tiden m aa dette P u n k t vel blive det vigtigste, selv om Fo ren ingen vist uden Skade ogsaa kunde lægge lid t m e re Vægt p aa det andet Punk t, at arbejde fo r Hø jsko lesagens Udbredelse i Køben­ havn. Hvad H jemm et angaa r, saa kunde d e r jo gøres en Del, n a a r m an b a re havde den nød ­ vendige K ap ital og A rbejdsk raft. Men Hø jsko le­ foren ingen h a r ald rig ho ld t af at sam le ind hos udenfo rstaaende, og kun i Nødstilfæ lde er man gaaet til at afho lde B asar fo r at slaa Fo lk fo r Penge. — Ogsaa i F rem tiden vilde det jo væ re ra rest, om Fo ren ingen kunde bæ re sig selv, og