GeorgeBrandes_1913

98

der kun halvt er Jøde, b esk ed en t, at han s n o v el­ listisk e Kunst til en v is Grad kan læ res.1 Atter drages Goethe-Geniet a f Brandes ned, fo r at T alen tet kan hæves. D en Kunst, der delvis kan læres, forstaar sig alle lib eral-jød iske Prosa- forfattere paa, og ud en M aadehold roses disse af Brandes, hvad en ten de er Talen ter som Henrik Hertz, B. Auerbach, Esmann og Henry Bernstein, sm aa po litisk e Lyrikere som Herwegh og Moritz Hartmann, glatte N ovellister som Levertin, L itte­ rater som Börne, Wolffgang Kirchbach, Wasser­ mann, Jacobowski, Türck, Maximilian Harden, Peter Nansen, Edvard Brandes, Henry Nathansen, Louis Levy; so cia listisk e Agitatorer som Lieb­ knecht, Carl Marx og Lasalle, eller Malere og B illedhuggere. Hvor det paa nogen Maade lader sig gøre, nævnes ingen a f d isse Mænd som Jøder, m en som tilhørende den Nation , de lever bland t. Edvard Brandes kaldes Dansker, Liebermann T ysk er, Israels Hollænder — i øvrigt er de alle »fri Aander«; th i de vedk ender sig ikk e som Jøder. Gør de im id lertid dette, ja sætter de aab en ly st en Æ re i at være Jøder, selv naar de har brudt m ed den jød iske Religion, tildynges de m ed Skæ ldsord. H eld igvis for Brandes er slige ærlige Naturer sjæ ldne. E n ib land t dem , den fortrin lige N ov ellist Meir Aron Goldschmidt, Stifter desuden af vort første V ittighedsb lad »Cor- 1 Poul Heyse: Jugenderinnerungen. Breslau 1900, p. 357.