GeorgeBrandes_1913

100

en Uværdig1 (saaledes af Otto W ein inger og af Max Nordau ), faar dog selve Disraeli af Brandes høre ilde for sin Ud talelse om , at »alt komm er an paa Racen«, »der er ingen and en Sandh ed«;2 h v ilk en Æ rlighed m aa sk e er det en este tiltalend e ved D israelis Karakter. N aturligvis er Brandes m ere forb eho ld en i sin Dadel a f en saa mægtig P erson, som endnu levede, da h an skrev sin Bog om ham . Som Lord B eacon sfield og England s Prem ierm in ister har D israeli afgivet et glim rende E k sem p el paa, hvorvid t en ateistisk Jøde i store F o rho ld og rig fra F ød slen af, ved at h yk le og sjakre, være radikal eller kon servativ og k irk elig ­ sindet, kan naa til ydre p erson lig Magt, naar denne Stræben er han s højeste Maal. Som F o r­ fatter var D israeli ub etyd elig, som Karakter gem en. Naar alligevel Brandes har b ehand let ham i et større Værk,3 kan det kun være S tolt­ h eden over, at en Racefæ lle kan bringe det saa 1 »Wir kennen sie ja und wir leiden an ihnen, diesen tausenden sogenannten modernen Juden, die alle Fun­ damente benagen weill sie selbst ohne Fundament sind, die heute Wegwerfen, was sie gestern erobert, heute besudeln, was sie gestern geliebt, denen der Verrat eine Wollust Würdelosigkeit ein Schmuck und Ver­ einung ein Zülist«. (»Das Judentum« herausg. von Ver­ ein Jüdischer Hochschuler in Prag 1913, p. 7.) 2 Disraeli eiteret af Georg Brandes: Bd. 9, p. 335. Note. 3 Som efter Mag. Læssø Müllers Udsagn i »Ugens Tilskuer« 1913, i meget skal være en Oversættelse af Froudes Lord Beaconsfield.