GeorgeBrandes_1913

106

paa at afryste S tatsreligion en s og En evæ ld en s T ryk« .1 B randes’ Kritik a f de lib era ljød isk e L itterater og D igtere er fri fo r enhv er H ad skhed og F o r ­ vrængning; han fø ler sig h jemm e i d isse so cia l­ anlagte Journalisters R evolu tion satm osfæ re. Saasnart en D igter derim od v iser den ringeste sjæ lelige E jendomm eligh ed , brister det Brandes paa F o rstaaelse, og selv den m ind ste, jou rna listi­ ske Artikel over en Kunstner, der ikk e er ganske jævn eller barn lig i sin Vækst, m islykk es for Brandes, især fra den Stund af, han s eget jød isk e Væ sen var komm en til U d fold else. E ndog før d enn e T id er ham et saa u sk y ld ig t Arbejde som H enrik H ertz’: »Kong R enees Datter« im od , ford i dets Em n e er en b lind P iges Kærlighed; »thi«, indvend er Brandes, »dette er at skildre en Spe­ cialitet, noget u sædvan ligt og abnorm t. Men P o e ­ sien er det alm engyld ige. T il det Sp ecielle tyr m an, naar i en L itteratur det alm enm enn esk elig e er opbrugt — i R affinem en ts og F o rfa ld sp erio ­ der«.1) Han evner da h eller ikk e at give nogen K arakteristik af et saa fortræ ffeligt og borgerligt S tykke som Hostrups »En Spurv i Tranedan s«, ford i et overnaturligt Moment her spiller ind, hv o r­ ved netop den dan ske H aandvæ rkssvend s jævne Væ sen hurtigt b ely ses fra alle Sider. I A fhand lin ­ gerne om Hauch er det religiøse og rom an tiske 1 Bd. 7, p. 566. 2 Kritiker og Portræter, 1870.