GeorgeBrandes_1913

111 I ) , aldrig er han i Stand til at finde Ord for Æ re­ frygt, Begejstring, H jærtelighed og V en skab, a l­ tid derim od for Had og K lynken . E vn en til m alend e Sk ildring savner han om ­ trent ganske. Hvad skal m an kalde et Sprog, der inspireres til slige B illeder af G letscherne (1885): Hvidt i Hvidt! Hvidere end det hv id este Hvidt, Øjet før har set! Hundrede Gange hvidere end Møens hvide K lint i Sol, hvidere end al Verdens Møer og a lle Grækenlands Gudinder, hviler Glet­ scherne heroppe i F rih ed en s H jem , hvo r alle Sundhed sk ildern e rinder. E t Brev heroppe fra burde være saaledes beskaffen t, at naar m an aab- nede det, var det som aabenbarede G letschernes hvide, straalende Kvindelighed sig for Læ seren og som fald t der bløde, fløjelsagtige E d elw eiss og fme røde A lperoser ud af Brevet«.1 E ller B illedet af en F lam lænderinde: »fin som en Naal, slank som en Vidie, kok et som en Satan, stille, sam let, ind sm igrende og fa lsk , besnæ rende som en sød, altfor stærk V in«.2 Andre Skildringer sky ld es E fterlign inger af en Forfatters Udtryk sm aade. Det er J. P. Jacobsen s Prosa, vi genfinder karrikeret, i B estemm elsen af Broderen Eduard s Stil, hvor det hedder, at denne er »farvefattig, dog ikk e graa, m en paa engang farveløs og m alerisk som en sort Silkedragt er det, der slu tter nær om

1 Bd. 11, p. 172. 2 Bd. 11, p. 232.