GeorgeBrandes_1913

113

»Det er Dem , som har skab t det dan ske Sprog«.1 Men aldrig er i dan sk L itteratur skrevet b lo t halvt saa m eget i et saa g lan slø st og u sikk ert Sprog. Selvfølgeligt! Den, der gan ske m angler Sans for T ingenes Samm enhæng, den, der aldrig var lydhør for det ub evid ste L iv, for Sjæ lens M yste­ rier og for den h emm eligh ed sfu ld e A tmosfære, der overalt om giver os, han s Sprog m aa b live som han s Forestillinger: p lat og nøgternt. Den, for hvem intet er helligt, han ser T ilvæ relsen flad, a lm indelig og bornert; han begriber kun de Vær­ dier, alle kan begære, han accepterer kun som Realitet, hvad Sanserne um iddelbart tager paa. Men hvor m aa det ikk e briste en saa sjæ lløs F i­ lister paa F orstaaelse af det in tim e i al Kunst,

som i al Religion. 1 Levned III, p. 123.

8