GeorgeBrandes_1913

115

en Slags »Mode« og for T id en som et D a n n elses­ tegn, der dog ikk e ganske ud elukk er ethvert re­ lig iø st B ehov, saa er de »liberale« Jøder altid og overalt lige en s irreligiøse og stab ile i deres A te­ ism e. B liver endog den troende Jøde af sin R eli­ gion befordret i sin E rhv erv ssan s og er i sit T a n ­ k eliv sko la stisk og ab strak t-m atem atisk , saa er hos den liberale Jøde V ind esyg en den a lt d om i­ nerende, og han nærer ing en som h elst R espek t for andres R eligiøsitet. D et b lo tte N avn M ystik er ham latterligt, og Troen paa en and en V irkelighed end den, vore Sanser om fatter, staar for ham som ab solut Stupiditet. D eraf han s R eligion shad . Han finder dette Had berettiget, th i det er fo r ham en s­ b etydende m ed Had til Dum hed. Der var ikk e m egen jød isk R eligiøsitet i B ran ­ des’ Barndom shjem . H an fortæ ller, at Faderen aldrig besøgte Synagogen, og at Moderen var Ateist. Allerede ved sin K onfirm ation havd e Georg Brandes brudt m ed Jødedomm en , og var »paa Post« m od Kristendomm en , der »afskrækkede« ham som »Sagn« og som et »Sk raaplan«.1 Det virker derfor ejendomm eligt at høre Brandes i sit »Levned« tale om sin e dybe, reli­ giøse Kampe, og at han fø lte »Smærten ved Brud- det m ed det overleverede« saa stærkt som nogen. Da Jødedomm en, hvori han form elt o p ­ droges, aldrig havde betaget ham og m est bestod i en Række Leveregler, som han hurtigt løsrev 1 Levned I, p. 57 og p. 119. 8*