GeorgeBrandes_1913

119

— en Religion, der vel m aa være den m est m o ­ derne og tidsmæ ssige. Han udtaler i Aaret 1900, at Form len: det store M enneske som Ku lturens K ilde, indbefatter »m in F ilo so fi eller R eligion. For m ig er m enn esk elig Storhed F o rm aalet, og det store M enneske alle T ings Maal«.1 Og skøn t Brandes aldrig har givet nog en eg en t­ lig Fork laring af, hvad han forstaar ved m en n e­ skelig Storhed, frem gaar det a f han s eget L ivs- m aal og a f han s Jød edyrk else og N apo leonb eun - dring, at Storhed for ham betyder B erømm else eller ogsaa B ehersk else af Masserne, a ltsaa noget af rent ydre V irkning. L ivet er iron isk og grusom dets N em esis. Selv om B randes’ Geni- eller rettere B erøm th ed sdy r­ kelse in tetsom h elst har m ed Gudstro eller religiøs Erfaring at gøre, ligesaalid t som han s tidligere T rosb ekendelser har det, saa sku ld e denne B e­ undring for Storhed antages at resu ltere i Stud ium a f Geniet. Men Brandes har aldrig v ist os R esu ltatet af en selvstændig F o rdyb else i nogen genial D igter eller Tænker. Han har om hygg elig undgaaet e t­ hvert Forsøg paa Ind leven i m enn esk elig Storhed, som han har undgaaet det religiøse P roblem . E n Religion, der ikk e afhænger af T id sfo r­ hold, og som ikke er ak tu el og skifter, som Mi­ nisterier skifter, eksisterer ikk e for han s B e­ vidsthed. 1 Tilskueren Januar 1900.