GeorgeBrandes_1913

120

A lligevel mener Brandes, at han , der finder P ietet latterlig, R esignation en Art H yk leri, A skese unaturlig, og at Begreber som Godhed, Ondskab, Evighed, U endelighed, Synd, Naade og Frelse nærmest er Fraser — udmærket kan fa tte det religiøse i Geniet og i Kulturbevægelser, ja endog forstaa de religiøse Genier. Vi har allerede set, hvorled es B randes’ fa n a ­ tiske R eligion shad forledte ham til at gøre en Karikatur af D ostojew sk i, og hvor forsigtigt han gaar ud enom mange m oderne D igtere, der er stærkt religiøse. Han har ikke desto m indre sk re­ vet en Artikel om Jeanne d ’Arc i et Ø jeblik, da denne b lev aktuel ved Jubilæet for hend e. S e lv fø l­ gelig berører han ikke m ed et Ord h end es F rom ­ hed. I sin Bog »Indtryk fra Rusland« m aatte Brandes ofre nogen Kritik paa Tolstoj; endvidere kunde han , a f H en syn til sin Fø rerstilling i D an ­ mark og sin T avshed om Grundtvig og alle vore øvrige Salmedigtere, ikk e undgaa idetm ind ste at udtale sig om Kierkegaard, der som filosofisk B e­ gavelse ansaas for værdig til at kunne hav e paa ­ virket ham . Det er im id lertid saa alm enk end t, at Brandes’ A fhandlinger om Tolstoj og K ierkegaard hører til det ynk elig ste og om m u ligt m est m isly k ­ kede af han s Produk tion , at det at gaa ind paa han s Behand ling af disse Forfattere kun vilde blive en Gentagelse af den engang fæ ldede Kritik. D en sven ske V iden skabsm and W . Rud in har