GeorgeBrandes_1913

124

Brandes bortlyver K ristendomm en s mægtige Opsving netop i Rom an tiken (Grundtvig ek sisterer saaledes slet ikk e for ham ) og dens Vaagnen i »Sturm und Drangtiden«, hvor Em igran tlittera ­ turen bliver til (Rousseau, Mme de Stael og Goethe i »Werther« var alle religiøse). Om Goethes og Schillers D igtn ing hedder det, »at den river sig løs fra ethvert F orho ld til positiv R eligion«.1 Om Novalis kristelige Poesi, hv is Skønhed turde være uom d ispu tab el, hedder det: »Mørke, Nat, Død, R eli­ gion«, — »den uhyggeligste, m odbydeligste R eac­ tion«, endvidere: »Og hvad har N ovalis ud a f det hele? H vilket Foster op stod af h in en elskende Guds og en ung, overrasket K irkes Om favn el­ s e r ? « 2 — Kunst opstod deraf. Men Brandes vil in tet vide af Kunst: »Novalis staar i den m est polære Modsæ tning til alle ly se og skønn e Ideer i T i d e n « , »han er b lind for T i d s a l d e r e n s F r e m s k r i d t s b e v æ g e l s e r«.3 H v ilk en T id s­ alder? — Jo, den lige begravne, R evolu tion en s, som i n g e n Kunst frembragte, netop ford i i den var alt socialt og politisk . H vorledes R e­ volu tion en s F risind slu ttede af i Goldhed og Myr­ derier, det fortier Brandes; om R om an tik en der­ im od fortæ ller han: »den ender som en sand H eksesabbat, i h v ilk en F ilo so ffern e spiller de gam le Kjærlingers Rolle under Obskuranternes 1 Emigrantlitteraturen, 1872, p. 234, 259. 2 Romantiken i Tyskland, 1873, p. 216, 234. 3 Romantiken i Tyskland, 1873, do. Fremhævelserne af mig.