GeorgeBrandes_1913

126

Ikke b lot Arkitekturen, ogsaa M alerkunsten, og- saa Musiken var rom an tisk genial; m en Navnen e Delacroix, Gericault, D ecam p s, Ary Scheffer, In ­ gres, Delaroche, Antoine Gros, Gérard og Beet- hoven , W eber, L iszt, W agner im ponerer ikk e Brandes; han spotter over R om an tikernes m u si­ kalske Kærlighed som over deres N atursan s og deres P a triotism e.1 Dette endda, skøn t R om an - tiken s N a tion a lfø lelse inspirerede til Fæ d reland s­ dramaet (v. K leist) til den h istorisk e R om an (Scott), til Krigssange (Arndt, Kørner), til F r i­ hedskrigen . A lligevel. P erioden kaldes af Brandes »en Syg ­ dom og et aandeligt Mørke«.2 F ørend Brandes forlader R om an tik en som noget »ikke lønn end e Stof« og »ikke m eget in d ­ byd end e eller rigt«,3 lovpriser han enkelte af dens D igtere som Ateister, skøn t d isse en ten ikk e var dette (Byron, S ch elley ),4 eller de tilhørte den paafølgend e N aturalism e (Balsac, Mérimée, Beyle, George Sand). Men h eller ikk e i Naturalism en s mere nøgterne Kunst lyk k e s det ham , trods alle voldelige F orsøg paa at fordreje Sandheden, at faa sine T endenser til at passe. Th i af h in Skoles største Forfattere havd e Beaudelaire, Zola og B alsac Hang til Mystik, og D audet, F laubert, T enny son, D icken s, 1 Romantiken i Tyskland, 1873, p. 177, p. 291—92 etc. 2 Romantiken i Tyskland, do. 1873. 3 Reaktionen i Frankrig, 1874, p. 55. 4 Se Alfr. Ipsen: G. Brandes, III, p. 68—7-).