GeorgeBrandes_1913

127

D o stojew sk i, Tolstoj var alle religiøse, ligesom de største bland t Malerne (Millet, Rou sseau , Burne- Jones, R afaelli, Cezanne, v. Gogh) og K om pon i­ sterne (Gounod, Cæsar F ranck , M assenet). Atter her viste det sig, at det religiøse i Stedet for at form ind sk e, i mægtig Grad forøger den p roduk ­ tive Kraft. Kun i »det unge T y sk land « , hvor de liberale, jød isk e L itterater og Agitatorer dannede Skole, tav L itteraturen; til Gengæld talte Jou r­ na listik en og T end ensen . Det var Brandes en Sku ffelse, at M enneskene ikk e, saaledes som han ven tede det, dengang han frem traadte, snart b lev u igenka ld elig færdige m ed alt, hvad der h ed Religion, at T id en ikk e var »m o­ den« til at hy ld e ham som A teism ens sejerrige Profet. Det har været ham hø jst ub ehageligt at han maatte tilstaa for sig selv privat, at h a n stadigt var den, der saavel m anglede p syk o log isk Sans som B lik for Kendsgerningerne. Allerede som un g havd e han i sin Artikel om Hauch kon stateret m ed den F rem syn tes S ikk er­ hed: »For den, der er opdragen i en aabenbaret Religions Forud sæ tninger, og hv em V iden skaben ikk e har form aaet at befri, fører L id elsen her paa Jorden ikk e til V irksom hed , m en til A fkald og til Haabet om et H isset. E t Haab a f denne Art gør im id lertid nutildags ingen til D igter«; og i 1883 skriver han: »Det Overnaturliges Parti raader ikk e m ere i Evropas Skønlitteratur over en eneste Pen« og i 1892: »Den en este L ivsbetingelse fo r