GeorgeBrandes_1913

129

Mon Brandes stadigt tror paa sin V irk eligh ed s­ sans? Mon ikk e K endsgerningerne fo r tyd elig t viser ham , at d isse religiøse Strømm e var nu som de var altid, ogsaa i A ntik ens og R enæ ssancen s T ider — m en s Døgnbevæ gelsen ene tilhører ham ? Mon ikke han snart kan opfatte sig selv som Me- fisto, »der Geist der stets vernein t«, m en Mefisto fra Fanstdram aets anden D el — : sted se spagere i sine Protester, sted se m ere vigende og m ed u v il­ lig e Grimacer og Gebærder m od sin Sam tid og m od T id en der komm er?

K. Sim onsen: Georg Brandes.

9