GeorgeBrandes_1913

132

Sk id tm ad s«,1 en um aad elig had sk lille S elvb io ­ grafi, en sjofel B esk rivelse af D an sk ern e som Sk idtm adser m ed »varm Fædreland skæ rligh ed«, »dyb R eligiøsitet«, »kraftig M isundelse« og »ædelt Hjærte«, og a f sig selv som Sorteper, den kloge og en somm e b land t gem en e Dum rianer. Og vi Dan skere — virkelig en ten u sle i vor Bravhed, Langm od igh ed og F legm a, eller fa n a ­ tisk e B randesianere, der dog aldrig har kunn et paavise B randes’ B etydn ing uden i R ek lam e for ham o g H u rrah -D eldam a tion er — vi slugte denne Haan i os, som saam angen før. Ja, vi b liver ved m ed at h env ise til Brandes’ dan sk -n ation ale S in ­ delag, som dette tilsyn elad end e ud tryk te sig i Indlæg for Sønderjyderne. Vi øn sk er at lukk e Ø jnene for, at Brandes er national, saaled es som han har sagt, at de k o sm opo litisk e Socialister er dette, naar de kalder deres Sag »hele M en­ nesk eh ed en s Sag« o g »ser Landsmænd og K am ­ m erater overalt i dem , m ed hv em der hand les ilde, dem , som er prisgivne V ilkaarlighed , dem , der ikk e selv har valgt deres Herrer«.2 Brandes’ Had til D an skerne kan dels fork lares derved, at han s Æ rgerrighed, som han selv har bekendt, ikk e er tilfred sstillet m ed at bringe B e ­ vægelse i en Myretue eller i et Glas Vand ,3 og at han mærker, han ikk e h elt og for altid er b le ­ 1 Illustreret Tidende for 4. Februar 1912. 2 Bd. 12, p. 254 (Tale 3. April 1901). 3 Bd. 15, p. 197.