GeorgeBrandes_1913

133

ven N ation en s H ersker — den, hvorom alle P a r­ tier sam les i et ny t, an tireligiøst D anm ark . D els endelig opfatter han teoretisk Fæ dreland skæ rlig­ hed som en af de Fordomm e, de fri, evropæ iske Aander har F o rp ligtelsen til at angribe, »thi«, siger han, »Patriotism e er F o lk ets Beundring for dets eget Land, en Opstand m od R evo lu tio ­ nen« ,1 dels end elig er han s Antipati en sb etyd end e m ed Racehad. Brandes fø ler dyb t F o rsk ellen m e l­ lem sit og vort B lod, og han er ikk e i T v iv l om , at han s Race, ford i den er langt m ere snedig, p rak tisk og fo rstand skø lig end vor, er den ov er­ legne. Brandes’ Had er det rent p rim itiv t m idd ela l­ derlige, der bunder i in stink tiv e eller religiøse Fordomm e. Ukritisk had er han alt i os, lig esom han ukritisk elsk er alt, hvad der er jød isk ; blot benægter han som saakald t K osm opolit, at han tilhører den jød isk e N a tionalitet, og generer sig derfor ikk e for, naar han kan v inde derved, at sk ilte m ed dan sk Patriotism e. E ftersom nu Lejligheden er passend e, erk læ ­ rer han N a tiona litetsfø lelse, snart som Ind snæ v ­ ring, snart som Dyd. H an kalder P a triotism e en Begrænsning a f F rih ed s- og R etfæ rd igh ed sb egre­ bet; th i »som den fran sk e N a tion a lism e kun er antigerm ansk , er enhver N a tiona lism e a n tisem i­ tisk« .2 Han kon staterer engang, at N ation ern es

1 Reaktionen i Frankrig 1874, p. 54. 2 Om Nationalfølelse. Bd. 15 1901.