GeorgeBrandes_1913

135

Tale paa Møen 1904 erklærer: »Begejstringen fo r Fædrelandet er stor ho s alle F o lk . Der er in tet F o lk , som jo ikk e tænker højt om sig selv. Det er viseligt indrettet saaledes, ellers kund e F o lk et ikk e trives. E n natu rlig Form for P a triotism e er ogsaa den at prise sit F o lk , b esyn g e dets B ed rif­ ter, forherlige dets F o rtid« .1 H vilken Brandes skal vi tro? Det er jo ikk e U d talelser fra forsk ellige T id srum , m en ved fo r ­ sk ellige Lejligheder? Er den Brandes, som fa n a ­ tisk bekæm per K ristendomm en s Udbredelse, h a ­ der M issionærerne som »uordholdne«, »P eng ea f­ pressere«, »ligesaalidt fremm ed e fo r P lynd rin gen s ædle Kunst som for M ordets«,2 den sande, eller den Brandes, der forarges over, at »de religiøse Boere, der bad og sang hver Morgen«, ska l gøres til Englændere,3 og over, at det forbyd es en P ro ­ fesso r i Prag at udbrede det n y T estam en te paa R u th en sk« ,4 eller den Brandes, der spotter F ich - tes patriotiske T aler til F o lk et som »lurende ger­ m an sk N a tion a lh ovm od «,5 eller den, som ly k ø n ­ sker P o lakk ern e til deres »dybe, glød end e P a ­ triotism e«, og Sønderjyderne til deres Kærlighed til Fædrelandet? 8 Om en a f de Nationer, der nu 1 Bd. 15, p. 443. 2 Bd. 17 (»Missionærer«).

3 Bd. 17, p. 57. 4 Bd. 17, p. 30. 5 Emigrantliteraturen 1872, p. 291—92. 6 Levned III, p. 108—09.