GeorgeBrandes_1913

11 Georg B randes’ Beretn ing, at Jøderne fø rst i Ev- ropa b lev K jøbmænd, fo rd i de Kristne u d elu k ­ kede dem fra alle andre Stillinger og h o ld t dem nede i E lend ighed , v iser sig urigtig.1 A ldrig er der af jød isk Æ t udgaaet et Geni i P rosalitteratur, i Maleri, A rkitektur eller N a tu r­ vid en skab . B land t Malerne kan Max L ieber- m ann , P izarro, Israels og L esser U ry kun reg ­ n es fo r hæderlige T alen ter, aldrig ban ebryd ende. I Skulp tur træ ffer vi det ene Navn: A n toko lsk i, i F ilo so fien Sp inoza, i L y rik en H ein e. Der gives ingen jød isk e Opdagere. K unM u sik en har enk elte store Navne: Rub in stein , B izet, M endelssohn -B ar- th old y, Meyerbeer. R igtignok er m od d isse Genier at indvend e, at Sp inozas V erd ensb illede er koldt, m ek an isk og fan tasiløst. Og naar til Ek s. Goethe syn es b egej­ stret fo r denne F ilo so f, er det i V irk eligh ed en dels Herders, dels sin egen V erd en san sku else, h a n in d ­ blæser Spinoza; h an benytter ham , som N ietsch e benytted e S chopenhau er i sin A fhand ling om denne; det er deri ikk e S chopenhau er, m en N ietzsch es Tanker vi lærer at kende. H ein e h e n ­ ter o ftest sine Em n er fra en Sexualitet, der er k e ­ m isk fri for M ystik og ud elukk end e B run st, og 1 G. Brandes: Kritiker og Portræter 1870. Kap. »Den jødiske Karakter i Schyloch«, endvidere »Reaktionen i Frankrigc 1874, p. 13. Se herimod S ombart: Die Juden und das Wirtschaftsleben. Leip. 1911, p. 368, og A. Ruppin: Die Juden der Gegenwart, p. 44.