GeorgeBrandes_1913

137

seelse i Udlandet, hvad han natu rligvis h eftig protesterede im od .1 Men m eget skrappere end den R ingeagt, han offen tlig er frem k omm en m ed a ltid og overalt, kan han s private D omm e om os ikk e hav e været. For disse Danskere, »dette M olbofolk«,2 »hvor de ret­ ska fn e plejede at være ædle, m en sø lle« ,3 har han saa stærk M odbydelighed, at han s selvb io ­ grafiske Skrifter vrim ler m ed Skæ ldsord om os. Og m en s han vel nok har vogtet sig for at tegne sig selv m ed h in gem en e Gebærde, han stundom ub eh ersket har v ist i Selskab , fortæ ller han perfidt til Evropa, hvo rled es h an i K jøben- havn taler for nogle hund red e »imbecile« D a n ­ s k e r e 4 og erindrer sig i U d land et »den ud tryk s­ løse Ansigtsform , som v isse F lød eskæ g har, der stod H offet nær i D anm a rk«,5 sam t hvor dum , barbarisk og u ssel h ele N a tion en s Karakter er.6 D isse Udtalelser er saa lid et U d slag a f ø je­ b likk elig e Stemninger, at de tvæ rtim od hører til Brandes’ faa stab ile Meninger. Endda før Brandes m ødte ringeste M odstand, b lot ek sem p elløs B egun stigelse, skrev han i F i­ 1 Levned II, p. 153. 2 Levned I, p. 389 og II, p. 332—33. 3 Bd. 15 (Fantasien i det 19. Aarh.) 4 Nietzsches gesam. Briefe III, Bd. I, p. 288. 5 Levned I, p. 374. 6 Levned I, p. 394. II, p. 8, 1 9 ,2 1 ,2 6 ,4 7 ,6 0—6 1 ,2 7 7—78, 319, 337—39, 349, 376, 382. III, p. 12, 3 6 -3 7 , 56.