GeorgeBrandes_1913

140

det bekvemm e. U dh o ld enh ed og T ankean spæ n - delse kender vi ikk e (m en vel S tæd igh ed ), derfor er vor Kultur m ateriel, vor C ivilisation stor, vort Aand sliv letfa ttelig t for alle. Men ved den Ligevægt, vort Sind besidder, ved den tak tfu ld e Skyhed , hvorm ed v i tilslører vore in tim e F ø lelser, ved det Islæ t a f D rømm eri og H ang til Betragtning, som findes i vor N øg­ ternhed, røber v i os som en N a tion m ed stærk æ stetisk Sans, m ed Anlæg for N yd else. D og atter her straks en Begrænsning. Vor N yd elsestrang er i sin e Fordringer besk ed en , tilfred sstilles v ed U n ­ derho ldn ing og Velvære, og i vor Æ stetik er Grundtonen Idyllen. Og som F o lk et dets Sprog. Mens T y sk giver Udtryk for den store P a to s, de dyb e F ø le lse r og Tanker og den barsk e D iscip lin , er D an sk bor­ gerligt, skæm tefu ld t, fortroligt og hygg elig t. — I sin Kraft kan det nærm e sig B rutalitet, i sin F in ­ hed b liver det let k lynk en d e, sen tim en talt. Fo r det højtid elige derim od m angler vi Ord og Ton efald . Hvor let k linger ikk e i vor Mund den stærke B egejstrings U dtryk fa lsk e eller kom iske! D ette at D an sk har, hvad K ierkegaard kaldte »en liv sa lig Forkæ rlighed fo r M ellem tan­ ker«, »for S tem n ingen s Sm aa snakk en og Over­ gangen s N ynn en« , altsaa for det hverdagslige, bevirker, at det ogsaa fortræ ffeligt egner sig til Ordspil. Som i K ierkegaards Skrifter — eller blot han s Overskrifter, hv ilk en Sm id igh ed i Sæ tnin