GeorgeBrandes_1913

145 L ivet og Lykken«; m en snart higer han efter at naa hjem og sæ tter V estjylland s Skønh ed langt over Gardasøens; han længes nok efter Rom , m en navn lig efter Thisted. Nej, han s R ejsely st er stæ r­ kest, naar han befinder sig i sin stille F ød eb y og beretter i et Brev: »Jeg ligger tim ev is og drømm er m ed Baedecker i H aanden«. Som Jacobsen s Udve er ogsaa han s Sexualitet, den er blod løs, fan tastisk , forsagend e, ud elukk er sig fra Oplevelser. Skøn t han har sk ildret den blodrige, elskovsbegæ rlige Kvinde, er han i den reale V irkelighed ud en F orho ld til hend e. F o r ­ sagelsen tilskynd er ham til en næ sten fy sio lo g isk U nd ersøgelse af stærkt erotiske Kvinder, m en den, han selv engang var fo relsk et i, fik aldrig han s F ø lelse at vide. Saadan elsker Jacob sen , som han lader P rin s U lrik Frederik elsk e Marie Grubbe »med en drømm ende, b lid t bevæget, næ sten tungsind ig E lskov , ingen livsm od ig, rød- m u sset, frisk«. Er Geniets Erotik næ sten a ltid paradoxal, u tilfred sstillet, gaar de største Omveje og fører aldrig til et fa ttelig t Maal, saa er de dan ske Ge­ niers sværm erisk, ub estemm elig og lu ftig som et Fatam organa. H. C. Andersen er ligefrem u tæ n ­ k elig som Erotiker, H erm an Bang udtaler, at han ikk e har Sjæ lekraft til at bære Kærligheden, og K ierkegaard, der idelig blot ek sp erim en terer m ed sin F ø lelse, bekender: Jeg har ikk e Mod til at eje. T il den reflek sion ssyge, forsagend e E lsk o v s- K. Simonsen: Georg Brandes.l . «