GeorgeBrandes_1913

147 At Brandes m aa hade et F o lk saa vid t fo r ­ sk ellig fra han s Race, er forstaaeligt. E n højere In telligen s end han s vild e under alle Om stænd ig­ heder have respekteret vore K arak terejendomm e­ ligheder. Brandes har m ed sin letbened e A ffekt m oret sig med at kaste Mistro i F o lk ets Sind til enhver religiøs O verbevisning og til den na tiona le F ø lelse, der ho s os tilm ed altid var m ind re u d v ik ­ let end hos nogen and en N ation . Men Brandes har end ikk e besidd et saam egen F o rstaa else af n o r­ disk Aand, at han har kunn et stille sig b eu n ­ drende overfor sin Sam tid s fire— fem største no r­ diske D igtere. E n ligegyld ig, o ftest fjend tlig H oldn ing skju ler han under sin ringe Om tale eller ligefremm e F o rtien a f I. P . Jacob sen , H erm an Bang, Johann es V. Jen sen , N ordm and en Knut H am sun og Sven skeren Gustaf Froding. De D igte, den toogtyveaarige Jacobsen ov er­ rakte den fem Aar æ ldre, a llerede kend te, Georg Brandes og bad ham afgive sin M ening om , til­ bagesendte denn e D agen efter m ed en kort Ad­ varsel m od at skrive ranglede Vers. D et er fo r ­ klarligt, at Brandes ikk e har kunn et finde Behag i D igte, hvorib land t nogle hører til de ejen d om ­ m eligste i dan sk P o esi, saaled es det herlige »Arabesk« (»Har du faret vild i dunk le Skove? Kender du P an?«) og i en D igter, h v is Væ sen var saa drømm ende og udpræget dan sk. Men da Jacob sen jævnlig b lev T ilhø rer v ed Brandes’ Forelæ sn inger, bek end te sig som A teist 10 *