GeorgeBrandes_1913

148

og havde slu ttet B ekend tskab m ed Eduard B ran ­ des, tog Georg Brandes anderledes m od ham , næ ste Gang de, tre Aar senere, m ød tes i det n y ­ stiftede »L itteraturselskabet«. Nu hedd er det i Erindringen herom , at Ja cob sen gjorde det bedste Indtryk, at han s Sm il var det fineste, sjæ lfulde- ste,1 og det første Møde kaldes en pud sig Mis- forstaaelse. Brandes søger at bo rtforklare sin o p ­ rind elig daarlige Mening om F o rfa tteren og han s D igte ved at fortæ lle, at han dengang an saa J a cob ­ sen for id en tisk m ed en and en Jacob sen , »der A ftenen forud havde faaet et u sselt S tykk e op ­ fø rt paa det kgl. Teater«, som om dette vedrørte B edømm elsen a f de m odtagne D igte. N u in d ­ bild te im id lertid Brandes sig i den unge Forfatter at vinde en Vaabendrager, en H erold for sine Teorier, overhørte ald eles Ja cob sen s Ord: »Gud­ bevares, hvor vi er lid et en ig e« .2 Hvorm eget m aatte ikk e »Marie Grubbe« ærgre Brandes, dette h istorisk e Interiør, som udkom tre Aar efter, at han havd e doceret, at den af R om an tikeren W alth er Scott ind fø rte »uheldige Genre: den h isto risk e Rom an , nu var o p g iv e n ? 3 Ogsaa angaaende »N iels Lyhne« havd e Jacob sen Indtrykket, at Brandes skju lte sin Sku ffelse over R om anen .4 Udover dette, at Bogen mærkedes 1 Levned II, p. 97 og »Danske Personligheder« 1889, p. 269. 2 Brev til Edv. Brandes 13—3—73 og 19—8—84.

3 Emigrantliteraturen. Indl. p. 21. * Brev til Edv. Brandes 16—2—81.