GeorgeBrandes_1913

153

Er det, fo rd i det var den samm e Jamm er, h v o r­ under Du led, hvo rm ed jeg kæmper?« Saavel de Kvinder, som de H jem , Bangs Kunst giver os, er triste, bekym red e, m ed lav H orisont; de er im id lertid dan ske nok ; var det id etm ind ste ind til for faa Aar tilbage. H vorledes opfatter Brandes H erm an Bang? H an opfatter ham sletikke; han had er ham kun. Han ofrer ham fø rst saa sen t som i 1901 fem Sider; m en s han ofrer det firdobbelte paa Journalister som Otto B en zon og W ilh . D in esen og hy ld er d isse i sup erlativisk begejstrede Ud tryk . D og er det lid et, han skriver om Bang, tilstrækk elig t til at røbe han s Haan. H an gør ikk e et en este F o rsøg paa at give en Karak teristik af Bangs Væ sen eller D igtning. Bangs b etyd eligste Bøger om ta les ikk e. Kun »Det graa Hus« og »Det hv id e Hus« b eteg ­ nes som »læseværdige«. løv rig t erk læres B ang fo r »følevorn og sær«. Kunde Brandes m aa sk e ikk e tilgive, at Bang sietingen Im pu lser m od tog fra han s F o re læ sn in ­ ger, gan ske negligerede han s F o rsk rifter og h e n ­ tede sin In sp iration , sit S tof dér, hvor Brandes nægtede at noget fand tes: — i Fo rsagelsen? Bang, der altid høfligt om talte Apostlen fo r den fri T anke og den fri Kærlighed, b lev a f denn e fo r ­ agtelig defineret som et H oved m ed m idd elgod F ruen timm erforstand . L igesaalid t som det er lyk k ed es Brandes at